Mine sider
Mine sider
Inspirerende læsning | Kost & kosttilskud | Træning | Hjem & rengøring | Naturlige olier | Opskrifter | Sundhed | Skønhed | Ambassadører

Beta-caroten - sund hudfarve

Betacaroten er et stof, der er blevet populært hos mange de seneste år. Dets interessante effekter kan bl.a. bidrage til en friskere, solkysset hud samt beskytte mod solens skadelige stråler.

Hvad er betacaroten, og hvad gør det i kroppen?

Betacaroten er sammen med andre carotener i frugt og grønt et forstadie til det livsvigtige A-vitamin. Det betyder, at kroppen kan omdanne carotener til A-vitamin, når der er behov for det. A-vitamin i færdig form findes kun i animalske fødevarer, så man kan sige, at betacaroten er planternes A-vitamin. Fordelen ved betacaroten i forhold til A-vitamin er, at betacaroten ikke kan overdoseres, som A-vitamin kan.

Gulerødder er en god kilde til betacaroten, og det er derfra ordet "caroten" kommer. Men der findes mange andre planter, der også indeholder en del; spinat, mango, græskar, søde kartofler og grønkål for eksempel. Når planterne varmebehandles, f.eks. ved kogning, bliver optagelsen af betacaroten højere, fordi cellerne brydes ned. Ellers er det sværere for kroppen at få fat i betacarotenet. Rød palmeolie er noget, vi ser mere og mere af i helsekostbutikkerne i dag, og den får sin farve netop fra betacaroten. Faktum er, at rød palmeolie indeholder meget store mængder betacaroten.

Betacaroten er fedtopløseligt og ikke vandopløseligt. Det betyder, at der skal fedt til for at optage betacaroten ordentligt. Det er derfor vigtigt at få fedt samtidig med, at man tager betacarotentilskud eller spiser betacarotenrige fødevarer for at maksimere optagelsen. Mængden af fedt behøver ikke være stor. At betacaroten er fedtopløseligt betyder også, at det lagres i kroppens fedtvæv, hvilket har betydning for nogle af dets effekter, som vi kommer til at se senere.

Hvordan påvirkes huden af betacaroten?

Når man spiser carotener i overskud, lagres de i fedtvævet, hvoraf meget findes under huden. Det gør, at huden også får en anden tone (1). Denne tone er anderledes end den, man får af ren solbadning. Det har en gruppe forskere med David Ian Perrett i spidsen taget afsæt i og undersøgt.

Hvorfor er betacaroten godt i forbindelse med solbadning?

Ud over at give huden en sundere farve beskytter betacaroten også mod solen (2). Har man tilstrækkelige niveauer af betacaroten i kroppen, bliver man ikke solskoldet lige så let, og derfor tager mange betacarotentilskud i tiden op til en solferie. For at få en solbeskyttende effekt bør man indtage meget betacaroten dagligt i mindst ti uger. Det er dog ikke en erstatning for anden solbeskyttelse, men et supplement. Husk, at det er sundt at opholde sig lidt i solen hver dag, men usundt at presse en kulør frem ved uforsigtig solbadning. Bliver du solskoldet, øger du risikoen for hudkræft, og din hud ældes meget hurtigere.

Hvordan dette fungerer, ved man ikke helt. Måske virker indfarvningen som et værn på samme måde som hudens eget pigment, eller måske stimulerer betacaroten eller A-vitamin hudens pigment. Andre spekulerer i, at det kan være forhøjede niveauer af A-vitamin i sig selv, der giver effekten.

Hvor meget betacaroten bør du få i dig?

Man bør få mindst 30 milligram betacaroten for at opnå de effekter, der beskrives her, selv om lavere mængder også giver en lille effekt. 30 milligram får man fra omkring et halvt kilo gulerødder (helst kogte) eller mindst en halv liter gulerodsjuice. Tager man betacarotentilskud, er det ingen sag at få 30 milligram. Husk ikke at overdrive doseringen i for lang tid, da farven ellers kan blive for kraftig. Det er ikke farligt, men aftager af sig selv. Det er bedst at tage en høj dosis nogle måneder før en solferie eller sommeren og derefter gå ned på en lavere dosis.

Opsummering

Betacaroten står for en del af de flotte farver, vi ser i planteriget, og kan have mange positive effekter ved at beskytte mod solskoldning og give en mere attraktiv hud.

  • Høje betacarotenniveauer giver en vis solbeskyttelse
  • Betacaroten giver sammen med andre carotener en mere attraktiv hud
  • Lidt højere doser skal indtages i mindst ti uger for at give effekt
  • Betacaroten er fedtopløseligt og skal indtages med fedt for at blive optaget i kroppen

Kosttilskud med beta-caroten

 
Betacaroten 100
 
Betacaroten 50
 
Betacaroten Plus
 
Beta Boost
 
Maxosol
 
Core Betacaroten 50
 
Betacaroten 100

Referencer

1. Whitehead RD, Re D, Xiao D m.fl. 2012. You are what you eat: within-subject increases in fruit and vegetable consumption confer beneficial skin-color changes.
2. Köpcke W, Krutmann J. 2007. Protection from sunburn with beta-Carotene - a meta-analysis.

Var denne artikel en hjælp?   Ja   Nej