Inspirerende læsning | Træning | Opskrifter | DIY Skønhed & Rengøring | Ambassadører

Hvad er NAD+?

I takt med at vi bliver ældre, falder vores niveauer af NAD+. Der forskes i øjeblikket meget i, hvilke fordele der potentielt er involverede i at opretholde niveauerne, selvom vi bliver ældre. I artiklen her dykker vi ned i det interessante coenzym og giver et overblik over, hvad NAD+ er, og hvilke funktioner i kroppen NAD+ er involveret i.

To beholder med kosttilskud, NAD+NAD+ er et coenzym, som har indflydelse på en række processer på cellulært niveau.

Hvad er NAD+?

NAD+, eller det fulde navn nikotinamid adenin dinukleotid, har fanget mange sundhedsinteresseredes opmærksomhed. NAD+ har mange funktioner i kroppen, blandt andet at beskytte og reparere vores celler, og det er også særligt indflydelsen på vores celler, der har fanget manges interesse. Desuden er NAD+ også vigtig for, at energiproduktionen i kroppen fungerer, som den skal.

Faktisk har vi alle allerede NAD+ i kroppen. NAD+ er et coenzym, hvilket er en type molekyle, der fungerer som en hjælper for et enzym. Enzymer er afgørende for mange biokemiske reaktioner i kroppen, og coenzymerne binder sig til enzymerne og hjælper med at fremskynde eller muliggøre kemiske reaktioner, som ellers ikke ville ske, eller ville ske meget langsommere.

Hvad ved vi om NAD?

Man har siden NAD+’s opdagelse i 1906 forsøgt at kortlægge NAD+’s funktioner og rolle i kroppen, og vi ved i dag en del om, hvilke funktioner NAD+ har. De seneste år er NAD+ desuden blevet nævnt i forbindelse med store ord som ‘anti-age’, ‘age-reversing’ og ‘longevity’.

Selvom det er korrekt, at NAD+ har direkte og indirekte indflydelse på en række processer på cellulært niveau som DNA-reparation, aldring af celler og funktionen af immunforsvarets celler (1), så kan man ikke konkludere, at forhøjede niveauer af NAD+ i kroppen kan ‘helbrede’, at vi bliver ældre. Der foregår en del forskning på området for at lære NAD+'s potentielle fordele af kende, men der er endnu brug for meget mere forskning for at kunne drage nogle overordnede konklusioner.

Når vi og vores celler bliver ældre, er der mange faktorer, der spiller ind, og det er vigtigt at huske på, at NAD+ niveauer blot er én faktor – der findes mange andre ting, der har indflydelse på vores cellers helbred.

Kilder til NAD+

Der findes mange måder at få mere NAD+ i kroppen, og også metoder til at bibeholde så meget af den mængde, som man allerede har, som muligt. Som sagt, så falder vores niveauer af NAD+ med alderen, så et fald ville altid være naturligt.

Som mange andre ting i vores krop, så kan vores niveauer af NAD+ blandt andet påvirkes af bevægelse, kost, stress og søvn. Vi ved alle at nok søvn, sund kost, minimering af stress og rigelig motion er godt for vores overordnede sundhed, og fører man en sund livsstil, så kan man også hjælpe med at holde sit niveau af NAD+ oppe.

Man kan også supplementere sin sunde livsstil med et kosttilskud, som understøtter niveauerne af NAD+ i kroppen. Kosttilskud med NR, også kaldet nikotinamidribosid, er en form for B3-vitamin og fungerer som en prækursor til NAD+. Det vil sige, at NR danner rammerne for at danne mere NAD+ i kroppen. Men hvorfor tage et NR-tilskud, og ikke et NAD+-tilskud? Det er betydeligt sværere for kroppen at optage rent NAD+, og man får derfor mere ud af sit kosttilskud, hvis man benytter sig af et kosttilskud med NR. Vores NAD+ tilskud indeholder NR, der som sagt er lettere for kroppen at optage.

NAD+ kosttilskud

 
NAD+ Resveratrol
 
NAD+

NAD+ – interessant for alle?

De fleste unge mennesker behøves ikke at tænke på NAD+, da de med stor sandsynlighed allerede har en god portion i kroppen. Personer der er lidt ældre, og som har interesse i at prøve at understøtte deres NAD+ niveauer, kan vælge at leve en sund livsstil med bevægelse, nok søvn og god kost og eventuelt tage et kosttilskud. Hvis man holder sine niveauer af NAD+ oppe, så vil de første potentielle fordele være hår- og hudsundhed, da vores hår- og hudceller fornyes i løbet af 1-3 måneder. Resten af vores krops celler fornyes en hel del langsommere.

NR - sikker at indtage?

i 2019 blev EFSA Panel on Nutrition, Novel Foods and Allergens bedt om at tage stilling til sikkerheden af nicotinamid ribosid chlorid, NR, som en 'Novel Food.' De konkluderede at op til 300 mg/dagligt for den generelt sunde, voksne befolkning er sikker, og at 230 mg/dagligt er sikker for gravide og ammende kvinder.(2)

Det er anbefalet at konsultere en læge, hvis man er på medicin, har hjerteproblemer, højt blodtryk eller lider af anden medicinsk tilstand, før man prøver et nyt kosttilskud.

Referencer

  1. Anthony J. Covarrubias, Rosalba Perrone, Alessia Grozio, Eric Verdin, 2021. NAD+ metabolism and its roles in cellular processes during ageing. (Senest tilgået 17-11-2023)
  2. EFSA NDA Panel (EFSA Panel on Nutrition, Novel foods and Food allergens), Turck D., Castenmiller J., de Henauw S., Hirsch-Ernst KI., Kearney J., Maciuk A., Mangelsdorf I., McArdle HJ., Naska A., Pelaez C., Pentieva K., Siani A., Thies F., Tsabouri S., Vinceti M., Cubadda F., Engel K-H., Frenzel T., Heinonen M., Marchelli R., Neuhäuser-Berthold M., Pöting A., Poulsen M., Sanz Y., Schlatter JR., van Loveren H., de Sesmaisons-Lecarré A., Germini A., Knutsen HK., 2019. Safety of nicotinamide riboside chloride as a novel food pursuant to Regulation (EU) 2015/2283 and bioavailability of nicotinamide from this source, in the context of Directive 2002/46/EC. (Senest tilgået 24-11-2023)
Var denne artikel en hjælp?   Ja   Nej