0 produkter
0 kr
Alt om lecitin
Lecitin er et fedtstof, der naturligt findes i kroppens celler og har vist sig at kunne påvirke transporten af fedt i kroppen, hvilket igen kan have indvirkning på vores korttidshukommelse. Lecithin i kosttilskud udvindes ofte fra sojabønner eller solsikkefrø. Læs mere om det spændende stof lecitin nedenfor!
Lecitin som kosttilskud udvindes blandt andet fra solsikkefrø.
Hvad er lecitin?
Lecitin er opbygget af de vitaminlignende stoffer cholin og inositol sammen med fosfor, fosforsyre og fosfatider. Lecitin er et naturligt stof, der findes i alle kroppens celler og cellemembraner, med særlig høje niveauer i hjernen, leveren, knoglemarven og nyrerne. Lecitin deltager blandt andet i kroppens transport af fedt ved at deltage i produktionen af transportproteiner, især det gode kolesterol HDL. Desuden bidrager lecitin til at emulgere kolesterolet i blodet, hvilket forhindrer det i at sætte sig på karvæggene. Ved at lette transporten af kolesterol og fedt kan lecitin bidrage til lavere niveauer af LDL-kolesterol.
Ved at deltage i fedttransporten kan lecitin også positivt påvirke fedtlagringen i leveren. Det samme gælder for kolesterolniveauerne i blodet. Disse egenskaber har gjort lecitin kendt som et stof for hjertet og kredsløbet. Meget forskning kredser om enzymet lecitin:kolesterol acyltransferase (LCAT), som fremmer dannelsen af HDL i kroppen, samt hvordan dette enzym påvirker hjertets og blodkarrenes sundhed.
Da lecitin udgør en stor del af hjernens samlede vægt, menes det også at spille en vigtig rolle i hjernens og nervesystemets funktion. Blandt andet synes lecitin at deltage i dannelsen af myelin, som omgiver nervefibrerne og får nervesignaler til at nå frem hurtigere, samtidig med at det bidrager til at forbedre korttidshukommelsen. Stoffet har fået opmærksomhed i studier om kognition og hukommelse hos ældre med Alzheimers og demens (1). Der er dog behov for flere studier for at kunne drage nogle konklusioner.
Lecitin i mad og tilskud
Navnet lecitin stammer fra det græske ord lekitho, som betyder æggeblomme. Navnets oprindelse afspejler en af de primære kilder til lecitin, nemlig æggeblomme. Udover æg findes lecitin også i soja, hvede, solsikker, raps, jordnødder, majs og lever. Desuden kan det udvindes fra animalsk fedt, men dette er relativt ualmindeligt. I stedet fungerer soja som den primære kilde til lecitin. Lecitin som supplement udvindes ofte fra sojabønner, raps eller solsikkefrø. Det kommer ofte i pulverform, så det nemt kan blandes i en juice eller smoothie.
Animalsk lecitin er relativt tykt og trægflydende i sin konsistens, mens vegetabilsk lecitin er mere letflydende. Afhængigt af oprindelsen varierer også indholdet. Det animalske lecitin har et højere indhold af mættede og enkeltumættede fedtsyrer, mens det vegetabilske lecitin har et højere indhold af flerumættede fedtsyrer.
Sojabønner er også en almindelig kilde til lecitin.
Lecitin anvendes også inden for fødevareindustrien, hvor det fungerer som emulgator og antioxidationsmiddel i alt fra kager og chokolade til margarine. Lecitin kendes som E322 og må anvendes uden begrænsning i alle fødevarer, hvor det er godkendt som tilsætningsstof. Selvom fødevareindustrien står for den største anvendelse af lecitin, bruges det også en hel del inden for skønhedsbranchen. Her anvendes det i balsam for at give en antistatisk effekt samt som emulgator i produkter primært beregnet til tør og sensitiv hud.
Lecitinets oprindelse skal altid angives på produktet. Dette skyldes, at lecitin teoretisk set kan forårsage allergiske reaktioner hos personer med allergi overfor ærter, bønner og jordnødder, eftersom lecitin kan indeholde spor af sojaprotein. Hvis lecitin er udvundet fra sojabønner, står der ofte sojalecitin på ingredienslisten.
