Mine sider
Mine sider
Inspirerende læsning | Kost & kosttilskud | Træning | Hjem & rengøring | Naturlige olier | Opskrifter | Sundhed | Skønhed | Ambassadører

Amaranth - et lille, næringsrigt frø

Amaranth er et relativt nyt frø i den danske fødevareindustri, men dets fantastiske anvendelsesmuligheder og næringsværdier gør, at dets popularitet vokser sig større - frøet kan poppes, koges til grød eller males til mel til bagning.

Amaranthfrø der ligger på en træske.

Hvad er amaranth?

Amaranth, eller amarant, er et frø, der er relativt nyt i fødevareindustrien, men som er her for at blive. Amarantfrøene stammer oprindeligt fra Sydamerika, hvor de har en mange tusinde år lang historie inden for både madlavning og bagning. De frø, der anvendes som fødevarer, kommer fra visse arter fra amarantplanteslægten, herunder Amaranthus caudatus og Amaranthus cruentus, og frøene vokser på buske, der producerer tusindvis af frø.

Anbefalede produkter

 
Amaranth Øko

Amarantfrøene kan anvendes i madlavning på samme måde som quinoa og de andre almindelige kornsorter, og smagen kan beskrives som mild og let nøddeagtig. Amaranth har et naturligt højt indhold af vitaminer, mineraler, fibre og højkvalitetsprotein og er desuden naturligt glutenfrit med en lavt GI-værdi. At interessen for amaranth er vokset sig større, er ikke så mærkeligt med tanke på kornets mange fordele - blandt andet kan det dyrkes næsten overalt, det er let at tilberede, og det næringsrige indhold tiltaler mange i en stadig mere sundhedsbevidst verden.


Hvad bruger man amaranth til?

Amaranth kan bruges på samme måde som quinoa, og dets glutenfri indhold gør, at frøene egner sig fremragende til glutenintolerante, og desuden er frøene skånsomme mod maven. Brug amaranth som base i bøffer, gryderetter, stuvninger eller i salaten. Amarantfrøene kan også koges og bruges som erstatning for ris og pasta, og der er et væld af opskrifter, hvor du kan lave din egen grød af amaranth. Frøene kan også males til mel til brug i bagning. Man kan også poppe amaranth til popcorn for en lækker og sund snack.


Hvor kan man købe amaranth?

Amaranth kan i dag købes som mel, frø og flager i flere større dagligvarebutikker og har en fast plads i velassorterede helsekostbutikker.

Var denne artikel en hjælp?   Ja   Nej