Aspartam

Aspartam er et af de mest anvendte sødestoffer og også en af de tilsætningsstoffer, der har givet anledning til flest avisoverskrifter gennem årene. Med en sødme, der er 200 gange stærkere end sukker, er aspartam blevet et meget populært stof at bruge i forskellige typer af lightprodukter. Men hvad er aspartam?

• Hvad er aspartam?
• Hvor mange kalorier indeholder aspartam?
• Hvordan fungerer aspartam?
• Er aspartam farligt?
• Påvirker aspartam blodsukkeret?
• Hvordan anvendes aspartam?

Aspartam er 200 gange sødere end sukker og kræves i minimale mængder.

Hvad er aspartam?

Aspartam er et af de mest kendte sødestoffer samt et af de mest anvendte. Det kunstige sødestof består af de to aminosyrer phenylalanin og asparaginsyre og er et meget sødt, hvidt og lugtfrit pulver. Man vurderer, at aspartam er omkring 200 gange sødere end almindeligt sukker, og af denne grund skal der bruges yderst små mængder aspartam for at gøre et fødevareprodukt lige så sødt som hvis det var sødet med sukker.

Hvor mange kalorier indeholder aspartam?

Da der kræves så utroligt små mængder aspartam, er kaloriemængden fra aspartam stort set ubetydelig. Af denne grund er aspartam blevet utrolig populært at bruge i forskellige diætprodukter, hvor man ønsker at reducere kalorieindholdet. 100 g aspartam indeholder cirka 400 kcal, hvilket er mere end almindeligt sukker, men da det kun er milligramstore mængder man behøver, er antallet af kalorier stort set nul.

Hvordan fungerer aspartam?

Når vi spiser, passerer maden først gennem munden og ned gennem spiserøret, før det når mavesækken. Fra mavesækken portioneres maden videre ud i tarmene, før det endelig når endetarmen og forlader kroppen. I mave- og tarmkanalen nedbrydes aspartam til de to aminosyrer, aspartam består af: asparaginsyre og phenylalanin. Udover disse aminosyrer dannes også methanol som et biprodukt. Dannelsen af methanol har fået mange til at rygge tilbage og stille spørgsmål omkring aspartams sikkerhed, men faktum er, at methanol også dannes ved nedbrydning af andre fødevarer, såsom frugt og juice. Desuden er mængderne, der dannes, så utroligt små, at det ikke er nogen sundhedsrisiko. Mængden af methanol, der dannes, er faktisk højere fra et glas juice end fra et glas aspartamsødet sodavand, hvilket kan være betryggende for dem, der bekymrer sig.

Er aspartam farligt?

Aspartam er en tilsætning, som der er skrevet meget om, hvor påstande om negative helseeffekter er blevet spredt gennem årene. Som med alt andet er moderation altid bedst. Man kan spise og drikke produkter, der indeholder aspartam, uden at overdrive, ligesom man kan spise sukkerholdige produkter uden at overdrive.

Aspartam er uden tvivl en af de mest velstuderede tilsætningsstoffer. Studier viser, at aspartam ikke skulle kunne have nogen negative helseeffekter eller bivirkninger. Dette gælder ved et indtag af aspartam, der er under den maksimalt anbefalede dagsdosis på 40 mg/kg kropsvægt/dag (1). Oversat til fødevarer svarer denne grænse til 4 liter aspartamsødet sodavand om dagen for en person, der vejer 60 kg.

Der findes en lille gruppe mennesker, der dog er strengt forbudte mod at indtage aspartam, og det er personer, der lider af sygdommen phenylketonuri, eller PKU, som den også kaldes (1). Sygdommen er meget sjælden, men kort fortalt betyder det, at kroppen ikke kan nedbryde aminosyren phenylalanin, som er en af aminosyrerne, der udgør grundlaget for aspartam. Hvis du nogensinde har set teksten: indeholder en kilde til phenylalanin, er det for at gøre personer med PKU opmærksomme på, at aminosyren findes i produktet, og at de dermed bør undgå det.

Påvirker aspartam blodsukkeret?

Aspartam har ingen effekt på blodsukkeret. Det betyder, at aspartam ikke forårsager nogen insulinfrigivelse fra bugspytkirtlen, hvilket gør, at aspartam også kan indtages af personer med diabetes.

Hvordan anvendes aspartam?

Aspartam anvendes oftest som en tilsætning i forskellige typer fødevarer, såsom drikkevarer, proteinpulver, slik og desserter af forskellig art. Aspartam nedbrydes ved kontakt med sure opløsninger og høje temperaturer, og derfor anvendes aspartam sjældent i bagværk. Udover som tilsætning kan aspartam også købes i form af bordssødestof, men det mest almindelige er trods alt, at det anvendes som tilsætning. På ingredienslisten genkendes aspartam under forkortelsen E951.

Referencer

1. Livsmedelsverket (Hentet 2023-09-21)