0 produkter
0 kr
Betaglukaner
Betaglukaner er en type fiber, der findes i havre og byg og som har vist sig at have flere positive helseeffekter, blandt andet på kolesterolniveauet. Her kan du lære mere om disse sunde fibre og hvordan de fungerer i kroppen.
Betaglukaner - hvad er det?
Kostfibre og fuldkorn er almindelige begreber, som de fleste kender til. På spørgsmålet hvorfor fibre er vigtige, svarer mange, at de er nødvendige for at holde maven i gang. Og det er sandt, at fibre er gode for vores mave- og tarmsystem, men faktum er, at visse fibertyper har flere positive effekter end blot at være gode for maven.
Betaglucaner er en type fibre, der findes i kornsorterne havre og byg. Der findes både opløselige og uopløselige fibre, og betaglukanerne regnes blandt de vandopløselige. Denne type fibre danner en gellignende masse, når de kommer i kontakt med væske, og samtidig svulmer fibrene op til flere gange deres egen størrelse.
Både havre og byg indeholder altså betaglukaner. I havrekornet findes betaglucanerne under skallen i den del, der kaldes for klid. I byg sidder de i stedet i det, der udgør hoveddelen af kornet, den del, der ofte kaldes for frøhviden.
Betaglucanernes helseeffekter
At betaglukaner er blevet en omtalt fibertype, skyldes to ting. Fibrene har nemlig vist sig at kunne sænke kolesterolniveauet (det dårlige kolesterol) og også kunne bidrage til at holde blodsukkeret på et mere stabilt niveau.
For at forstå hvordan betaglucaner kan hjælpe med at sænke kolesterolniveauet, kan man se på fibrenes vej gennem kroppen. Når vi spiser dem, passerer de først gennem spiserøret og kommer ned i mavesækken. Derefter portioneres maden ud i tyndtarmen. Når betaglukanerne når til tyndtarmen, tager de galdesyrer med sig og passerer videre til tyktarmen uden, at galdesyrerne genoptages i kroppen, hvilket de normalt ville gøre. At galdesyrerne forsvinder på denne måde betyder, at kroppen skal producere mere galdesyre for at kunne bryde fedt ned i kroppen. Produktionen af galdesyre sker i leveren, og en af byggestenene i galdesyre er kolesterol. Det kolesterol, der er nødvendigt til produktionen, hentes fra blodbanen i form af LDL-kolesterol, som er bedre kendt som det "dårlige kolesterol", fordi høje LDL-værdier kan øge risikoen for hjerte- og karsygdomme. At kolesterol hentes fra blodet på denne måde fører til, at kolesterolniveauet sænkes, hvilket er positivt ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv.
Den gellignende effekt af fibrene har som nævnt ovenfor også en anden helseeffekt, nemlig et mere jævnt blodsukker. Når fibrene danner en gel på denne måde, sker næringsoptaget i et langsommere tempo. Sukkeret fra maden optages derfor langsommere i tarmen, end hvis vi ikke havde spist fibrene. At optaget sker langsommere betyder også, at stigningen i blodsukkeret sker langsommere, hvilket er fordelagtigt, fordi vi så har mindre risiko for at blive sukkertrængende. Desuden frigives insulin - det hormon, der sørger for, at sukkeret kan komme ind i vores celler - i et mere jævnt tempo, hvilket også er en fordel.
Kilder og indtag
Betaglukaner findes altså i byg og havre, og produkter, der er baseret på disse kornsorter, indeholder derfor betaglukaner. For eksempel findes de i havregryn, havremel, bygmel, havredrik og havreklid. For at opnå den kolesterolsænkende effekt af betaglukaner har man set, at man skal indtage ca. tre gram om dagen. Dette svarer til cirka to portioner havregrynsgrød, så det kan være en fremragende måde at få betaglucaner på at spise grød til morgenmad.
Man kan også vælge at bruge et fibertilskud, der indeholder betaglukaner. Hvis man har svært ved at få nok fibre, kan dette være en fremragende måde at dækket sit daglige behov for fibre, som er 25 - 35 g. Når man spiser mange fibre, skal man drikke meget vand for at undgå problemer med maven.
Sammenfattende kan man konstatere, at betaglukaner har mange fordele, og uanset om man vælger at spise fødevarer, der er rige på disse fibre, eller om man vælger at tage et fibertilskud, er det en god idé at lade dem udgøre en del af den daglige kost.