Dragefrugt - eksotiske frugt fyldt med næring
Dragefrugten er den seneste trend blandt de såkaldte superfrugter. Indenfor dens smukke skal findes et indhold, du ikke vil gå glip af, eftersom det saftige frugtkød er fyldt med næringsstoffer og er desuden lavt på kalorier. Lad ikke fantasien sætte grænser for dragefrugtens anvendelsesmuligheder.
- Hvad er dragefrugt?
- Hvordan smager dragefrugt, og hvad kan man bruge den til?
- Hvor kan man købe dragefrugt?
Hvad er dragefrugt?
Dragefrugt, pitaya, pitahaya eller dragonfruit, som denne eksotiske frugt også kaldes, er en kaktusfrugt med oprindelse i Mexico, men som nu dyrkes over hele verden, især i Sydamerika og Asien. Navnet dragefrugt stammer fra en gammel legende, hvor det blev fortalt, at frugten blev udåndet af ildsprudende drager efter, at de blev dræbt.
Dragefrugten har et smukt og unikt udseende og findes med pink skal og hvidt eller pink frugtkød samt med gul skal og hvidt frugtkød. Fælles for alle er de små sorte kerner i frugtkødet. Dragefrugten har et lavt kalorieindhold, men indeholder store mængder næringsstoffer som blandt andet vitamin C, jern, fosfor, calcium, fibre og antioxidanter. Dragefrugten med rødt frugtkød er desuden rig på lycopen, den samme karotenoid som findes i tomater, og har antioxidante egenskaber i kroppen, der beskytter cellerne mod oxidativ stress.
Hvordan smager dragefrugt, og hvad kan man bruge den til?
Dragefrugt har en sød og mild smag, der bedst kan beskrives som en blanding af kiwi, pære og vandmelon. Det er selve frugtkødet, man spiser, og det er fremragende at spise direkte som det er, eller skære det i tern og blande i frugtsalaten. Dragefrugten er også fremragende til at lave sorbet eller lav din egen opskrift med dragefrugt i en smoothie. Dragefrugtens smukke udseende gør den også perfekt som dekoration på desserter. Frugten gør sig bedst afkølet for at fremhæve smagen mere og kombineres bedst med andre smagfulde frugter, som eksempelvis mango.
Hvor kan man købe dragefrugt?
Dragefrugt kan købes i mange større supermarkeder og som frysetørret pulver, pitayapulver, i velassorterede helsekostbutikker.