Mine sider
Mine sider
Inspirerende læsning | Træning | Opskrifter | DIY Skønhed & Rengøring | Ambassadører

Hvad er magnesium L-treonat?

Magnesium L-treonat er en spændende form for magnesium med høj biotilgængelighed, som let optages i kroppen. Formen er mest kendt for sin unikke evne til potentielt at kunne øge magnesiumniveauerne i hjernen ved at krydse blod-hjerne-barrieren. Flere interessante studier er blevet udført på dens unikke egenskaber, hvilket gør L-treonat til et lovende kosttilskud til muligvis at støtte kognitive funktioner som hukommelse og indlæring. Læs mere om dette spændende emne, for din hjernes skyld!

Magnesium L-treonat, inklusiv Magtein, siges at være den reneste form for magnesium med den højeste biotilgængelighed.

Hvad er magnesium L-treonat?

Magnesium L-treonat er en unik form for magnesium, der er bundet til treonsyre, en metabolit af vitamin C. Denne form for magnesium har en lav andel af aktivt magnesium, men en meget høj optagelsesevne i kroppen. Magnesium L-treonat er særligt omtalt for sin unikke egenskab til at krydse blod-hjerne-barrieren, hvilket gør det muligt at direkte påvirke hjernens magnesiumniveauer og derved øge magnesiumniveauet i hjernen (1,2,3). L-treonat anses desuden for at være den form for magnesium med højest biotilgængelighed, som kroppen lettest optager, hvor det virker, på trods af sit lave indhold af magnesium.

Sammenhængen mellem L-treonat og hjernesundhed

Magnesium, i alle dets former, spiller en vigtig rolle i flere af kroppens funktioner, herunder nervesystemets normale funktion, normal psykologisk funktion samt energimetabolisme. Der er udført flere lovende studier, hvor resultaterne har vist, at magnesiumformen Magtein, en patenteret form af L-treonat, kan have potentielle kognitive fordele (1,2,3). I en undersøgelse har man undersøgt flere kognitive områder i hjernen, hvor resultaterne viste mærkbare forbedringer i indlæring, genkaldelse, hukommelsesfunktioner og kognitive evner, hvilket peger på dens potentielle fordele til at støtte hjernesundhed (1). Selvom resultaterne er lovende og med positive konklusioner, er der stadig behov for flere studier for at bekræfte disse.

Hvad er blod-hjerne-barrieren?

Blod-hjerne-barrieren er som en beskyttende mur mellem blodet og hjernen. Den sørger for, at skadelige stoffer ikke kan komme ind i hjernen, men lader vigtige ting som ilt og næring passere. Dette beskytter hjernen og holder den sund. I modsætning til andre former for magnesium har forskningen vist, at L-treonat har evnen til at passere blod-hjerne-barrieren og cellemembranen, hvor det direkte kan påvirke hjernens magnesiumdepoter og psykologiske funktion (1,2,3).

Magnesium ved træthed og udmattelse

Magnesium, inklusive Magtein, er kendt for at bidrage til at reducere træthed og udmattelse samt for at støtte elektrolytbalancen og normal muskelfunktion. Magnesium spiller også en afgørende rolle i at opretholde normal psykologisk funktion og kan være til stor hjælp ved følelse af udmattelse. I perioder med stress, dårlig søvn eller udmattelse kan et tilskud med magnesium, udover en afbalanceret kost, støtte normale funktioner i hjernen for eventuelt at mindske træthed og udmattelse. L-trenonat kan være særligt gavnligt takket være dets unikke egenskaber til at virke direkte i hjernen samt dets høje biotilgængelighed.

Tip! Prøv Healthwell Magtein Magnesium L-threonate med 666 mg af den patenterede form Magtein per kapsel.

Bivirkninger af magnesium L-treonat

I begyndelsen kan nogle individer opleve bivirkninger ved at tage magnesium L-treonat, i form af hovedpine, som går over, når kroppen har vænnet sig til stoffet. Hvis hovedpinen ikke går over, kan du prøve at reducere dosis eller undgå stoffet helt. For at mindske risikoen for bivirkninger kan du med fordel trappe doseringen op, og øge det uge for uge. Det er også vigtigt altid at følge den anbefalede dosering.

Produkttips

 
Magnesium L-threonat

Referencer:

  1. Zhang C, Hu Q, Li S, Dai F, Qian W, Hewlings S, Yan T, Wang Y. 2022. A Magtein®, Magnesium L-Threonate, -Based Formula Improves Brain Cognitive Functions in Healthy Chinese Adults. (Hentet 2025-06-04)
  2. Science. Magtein. 2025. (Hentet 2025-06-03)
  3. Slutsky I, Abumaria N, Wu LJ, Huang C, Zhang L, Li B, Zhao X, Govindarajan A, Zhao MG, Zhuo M, Tonegawa S, Liu G. 2010. Enhancement of learning and memory by elevating brain magnesium. (Hentet 2025-05-03) 
Var denne artikel en hjælp?   Ja   Nej