Sådan fungerer immunforsvaret

Kroppens forsvar mod uønskede stoffer kaldes for immunforsvaret eller immunsystemet. Her vil vi gennemgå, hvordan det fungerer, og om det er muligt at styrke sit immunforsvar. Lær mere om kroppens utrolige forsvarsmekanisme!

• Hvad er immunforsvaret?
• Immunforsvarets struktur
• Hvordan fungerer immunforsvaret?
• Hvad betyder det at have et godt eller dårligt immunforsvar?
• Hvad kan påvirke immunforsvaret?
• Hvordan styrker man immunforsvaret?

Immunforsvaret er altid aktivt i kroppen og arbejder for at bekæmpe fremmede skadelige stoffer.

Hvad er immunforsvaret?

Immunforsvaret, eller immunsystemet som det også kaldes, er et komplekst system, der beskytter vores krop mod skadelige fremmede stoffer. Stress, dårlig kost, mangel på søvn og for lidt fysisk aktivitet er nogle eksempler på ting, der kan svække vores naturlige forsvarsmekanisme (1). Ved at lære mere om, hvordan vi kan støtte og styrke immunforsvaret, kan vi bedre beskytte os mod sygdomme og opretholde en god sundhed. I denne artikel vil vi udforske de forskellige komponenter i immunforsvaret, hvordan de arbejder sammen, og hvad du kan gøre for at optimere deres funktion.

Immunforsvarets struktur

Kroppens forsvar kan opdeles i to dele: det ydre og det indre forsvar (2). Det ydre forsvar inkluderer bl.a. huden og slimhinderne i f.eks. næsen og luftrøret. Tårer, spyt og mavesaft er yderligere komponenter, der fungerer som en fysisk barriere mod skadelige organismer med deres beskyttende og antibakterielle egenskaber.

Når det ydre forsvar ikke er tilstrækkeligt, aktiveres det indre forsvar: immunforsvaret. Dette system består af forskellige typer af hvide blodlegemer, som er specialiserede i at identificere og neutralisere fremmede stoffer. Andre celletyper, som epithelceller i lungerne, tarmene og andre væv, bidrager ved at kunne signalere fare og tilkalde forstærkning ved behov.

Blodet spiller en afgørende rolle ved at transportere hvide blodlegemer rundt i kroppen. Lymfen, en væske i lymfekarrene, bærer også disse celler og filtreres gennem lymfeknuderne, der fungerer som filtreringsstationer for at opdage og reagere på fremmede stoffer.

Organer som milten og thymus (brislen) er også vigtige, da de bidrager til modningen og funktionen hos immuncellerne. Tilsammen udgør disse komponenter et kompliceret netværk, der forsvarer kroppen mod infektioner og bidrager til, at vi forbliver sunde.

Hvordan fungerer immunforsvaret?

Immunforsvaret er aktivt allerede fra fødslen, men det kan beskrives som utrænet til at begynde med, eftersom det endnu ikke har stødt på nogen bakterier eller virus. Under den første tid får børn beskyttelse gennem antistoffer fra moderen, både via moderkagen og gennem modermælken. Med tiden skal barnet dog selv udvikle antistoffer, hvilket sker, når det eksponeres for forskellige mikroorganismer.

Første gang kroppen støder på et nyt stof, tager det tid at producere nok antistoffer. Ved næste eksponering går det hurtigere, da immunsystemet bruger hukommelsesceller, som "husker" stoffet og hurtigt kan producere nye antistoffer. Det er denne funktion, der skaber immunitet mod visse sygdomme, som f.eks. mæslinger eller kighoste. Vaccinationer bygger på samme princip. Ved at tilføre en svækket eller inaktiv virus til kroppen, stimulerer vaccinen immunsystemet til at danne hukommelsesceller uden at forårsage sygdom. Det gør kroppen forberedt og i stand til hurtigt at håndtere infektioner, hvis den senere udsættes for dem på rigtig vis. Man kan sige, at man bygger op immunforsvaret.

Hvad betyder det at have et godt eller dårligt immunforsvar?

Når kroppens naturlige forsvar ikke fungerer optimalt, kalder vi det for et nedsat immunforsvar. Det kan medføre øget modtagelighed for infektioner og større risiko for at udvikle autoimmune sygdomme, hvor immunforsvaret fejlagtigt angriber kroppens egne celler, som ved dissemineret sklerose (MS) eller reumatisme. Desuden kan det blive sværere at bekæmpe infektioner, når de først opstår.

Ved at styrke immunforsvaret og hjælpe kroppen med sunde levevaner som balanceret kost, regelmæssig motion, tilstrækkeligt søvn og stresshåndtering, kan man mindske risikoen for infektioner og andre relaterede sygdomme.

Hvad kan påvirke immunforsvaret?

Selvom der ikke findes videnskabelige beviser for, at enkelte fødevarer kan forstærke immunforsvaret for alle (3), påvirkes det kraftigt af vores livsstil. Flere faktorer er kendt for at have negative effekter på immunforsvaret.

Rygning har en tydelig negativ effekt på immunforsvaret. En undersøgelse fra Lunds Universitet (4) viste, at rygere har flere T-celler, der kan hæmme det adaptive immunforsvar, hvilket fører til øget infektionsfølsomhed, dårligere blodcirkulation, nedsat lungefunktion og reduceret iltoptagelse i kroppen.

Alkohol påvirker også immunforsvaret negativt, selv i små mængder. Det kan sænke kroppens forsvar mod virus og bakterier, øge risikoen for højt blodtryk, dæmpe hosterefleksen, der hjælper med at fjerne bakterier og virus, og ved tilbagevendende brug øge risikoen for lungebetændelse. Risikoen stiger med højere forbrug.

Stress har en stor indvirkning på vores velvære. Når vi oplever stress, udløses en række fysiologiske reaktioner. Blandt andet frigives kortisol, et hormon der på kort sigt kan modvirke inflammation, men ved langvarig stress kan forhøjede kortisolniveauer svække immunforsvaret og øge modtageligheden for infektioner.

Alderens påvirkning på immunforsvaret

Med alderen sker der naturlige ændringer i immunforsvaret, som kaldes for immunosenescens. Dette indebærer en nedsat kapacitet til at bekæmpe infektioner og respondere på vaccinationer, hvilket gør ældre mere modtagelige for netop infektioner og sygdomme. En næringsrig kost, regelmæssig motion og socialt samvær kan bidrage til at støtte et sundt immunforsvar, selv i højere alder.

Hvordan styrker man immunforsvaret?

En sund livsstil kan styrke immunforsvaret på flere måder. Her er nogle tips til en sundere hverdag:

Gode madvaner - En varieret og næringsrig kost er afgørende for et velfungerende immunforsvar. Fokus på mange grøntsager, frugt, bær og fuldkornsprodukter giver kroppen nødvendige vitaminer, mineraler, fibre og antioxidanter. C-vitamin, der findes i citrusfrugter og peberfrugt, kan øge produktionen af hvide blodlegemer. D-vitamin, som vi primært får fra solens stråler, er også essentielt for immunforsvaret og bidrager til at regulere kroppens immunfunktion. For os her i Norden kan tilskud være nødvendige i vinterhalvåret, da de fleste af os ikke får nok sol (5). Probiotika, som findes i fødevarer som yoghurt, kimchi og surkål, består af fordelagtige bakterier, der fremmer en sund tarmmiljø. En sund tarmflora er afgørende for et stærkt immunforsvar, da en stor del af immuncellerne findes i tarmene. At indtage præbiotiske fibre, der findes i løg, hvidløg og bananer, hjælper også disse gode bakterier med at trives. Ved at inkludere en varieret kost med de rette vitaminer og probiotika kan vi styrke vores immunforsvar og forbedre vores overordnede sundhed.

Fysisk aktivitet og træning - Regelmæssig motion styrker immunforsvaret og er godt ud fra flere aspekter. Fysisk aktivitet mindsker blandt andet inflammation i kroppen, da både styrketræning og konditionstræning bidrager til bedre trivsel. Det mindsker også risikoen for hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes, nogle former for kræft og psykisk mistrivsel. Det er faktisk nok med hverdagsmotion for at gøre noget godt for kroppen. At gå ture, tage trapper eller cykle kan hjælpe med at styrke immunforsvaret.

Søvn - Søvn er en af de vigtigste komponenter for at opretholde et stærkt immunforsvar. Under dyb søvn sker der vigtige genopretningsprocesser, der bidrager til immunforsvarets funktion. Mangel på søvn kan føre til reduceret produktion af cytokiner, som er vigtige for at bekæmpe infektioner og inflammation. En god nats søvn, omkring 7-9 timer per nat for voksne, kan derfor bidrage til at mindske risikoen for sygdomme og fremskynde genopretning ved infektioner. Afslapningsøvelser og mindfulness kan være gode for at komme ned i gear og få en bedre søvnhygiejne.

Hygiejne - Under forkølelsessæsoner er det vigtigt med god hygiejne. Vask dine hænder grundigt og nys i ærmet for at mindske spredningen af virus.

Referencer:

1. 1177. Så kan du styrke dit immunforsvar. 2020.(Hentet: 2025-08-18)
2. 1177. Så fungerer immunforsvaret. 2020. (Hentet: 2025-08-18)
3. Riksförbundet HjärtLung. Kan man hjælpe immunforsvaret? 2021. (Hentet: 2025-08-18)
4. Lunds Universitet. Dette påvirker vores immunforsvar mest. 2018. (Hentet: 2025-08-18)
5. Livsmedelsverket. D-vitamin. 2023. (Hentet: 2025-08-18)