Sødemiddel

Er sødestoffer gode eller dårlige for os? Hvilke forskellige sødestoffer findes der, og hvad er deres oprindelse? Her gennemgår vi forskellige sødestoffer samt deres fordele og ulemper for os.

Produktanbefaling

 

Nicks Fiber Syrup

 

Stevia Drops

 

Fiber Syrup Honey

 

Use Like Sugar

 

Nicks Stevia Drops

Hvad er sødestoffer?

Et sødestof erstatter ofte sukker og kan komme fra naturlige kilder, som stevia, eller være kunstigt som aspartam. Mange sødestoffer er meget sødere end sukker og kræver derfor en betydeligt mindre mængde, med den væsentlige forskel at de ikke påvirker blodsukkerniveauet på samme måde som sukker gør. I dag skal alle nye sødestoffer være godkendt af Fødevarestyrelsen og SCF (Den Videnskabelige Fødevarekomité) for at blive solgt i fødevarer. Det skal også være tydeligt mærket til forbrugeren, så hver enkelt kan træffe sin egen beslutning om at spise dem eller ej. Et argument mod sødestoffer er, at de er mistænkt for at kunne være kræftfremkaldende, men ingen undersøgelser har indtil videre kunnet bekræfte dette.

Forskellige sødestoffer

Man kan opdele sødestoffer i kunstige sødestoffer og naturlige varianter. De har forskellig sødme, forskellig oprindelse og anvendes til en vis grad til forskellige formål.

Aspartam og acesulfam-K

Dette er to af de mest almindelige kunstige sødestoffer i fødevarer og forekommer ofte sammen. Begge er energifri, det vil sige, at de ikke indeholder kalorier. Aspartam har en sødmegrad omkring 150-200 gange sødere end sukker, og mange oplever smagen som mere velsmagende end andre sødestoffer. Acesulfam-K er 130-200 gange sødere end sukker. Både aspartam og acesulfam-K har indgået i flere studier, men ingen af dem har nogensinde vist nogen kræftfremkaldende effekt.

Sukralose

Sukralose er en type modificeret sukker, der er ekstremt sødt, ca. 500-600 gange sødere end sukker. Sukralose har heller ingen bevist skadelig effekt, men det er blevet hårdt kritiseret for sin miljøpåvirkning, da det nedbrydes meget langsomt i naturen. Vores tarmsystem kan ikke nedbryde sukralose, og stoffet tåler både opvarmning samt sure og basiske miljøer. Sukralose påvirker ikke blodsukkeret, da det ikke giver energi.

Sukkeralkoholer

Sukkeralkoholer er for eksempel xylitol, sorbitol, erythritol, isomalt og maltitol. De findes naturligt i planter, men det er sjældent rentabelt at udvinde dem, så i stedet udvindes de fra sukkerarter. Sukkeralkoholer giver som regel energi (kalorier), med undtagelse af erythritol. Fødevarer, der indeholder mere end 10% sukkeralkoholer, skal mærkes med, at de kan have en afførende effekt, da sukkeralkoholer holder vand i tarmene, hvilket kan føre til diarré. Generelt set er disse mindre skadelige for tænderne, da de ikke ændrer pH-værdien i munden, og bakterierne, der forårsager karies, kan ikke bruge sukkeralkoholer som energikilde.

Stevia

Stevia er en plante med oprindelse i Sydamerika. Fra den udvindes steviosider, som er op til 300 gange sødere end sukker. Den naturlige oprindelse har gjort, at vægtbevidste personer, der er skeptiske over for kunstige stoffer, har anerkendt stevia som det bedste alternativ. Desuden er der kun brug for en meget lille mængde for at opnå en god sødme.

Hvor meget sødemiddel kan man indtage?

Både Fødevarestyrelsen og EU's fødevaresikkerhed, EFSA, undersøger regelmæssigt, hvor meget sødemiddel der er passende at indtage. Den generelle regel er netop som for almindeligt sukker - spis med måde. Aspartam, som har været mest debatteret, er ikke farligt at indtage i mængder, der svarer til 40 mg pr. kilo kropsvægt. En person, der vejer 60 kilo, kan altså indtage 2,4 gram aspartam pr. dag uden sundhedsrisiko.

Ulemper ved sødestoffer

Udover frygten for den kræftfremkaldende effekt findes der også andre aspekter ved sødestoffer. Man mener, at kunstig sødning sender forkerte signaler til hjernen, som reagerer på præcis samme måde, som hvis vi spiste sukker, og det giver derfor ingen positiv effekt. Selv tarmfloraen kan få en ubalance hos den, der spiser sødestoffer i for høj grad. Fødevarer med visse sødestoffer skal have en advarselstekst for afførende effekt, og denne effekt er naturligvis ikke god for tarmfloraen på lang sigt. Det omdiskuterede aspartam kunne have en skadelig effekt, men det kræver, at man indtager 8 gram aspartam dagligt hele livet. Det svarer til 2400 dåser aspartamsødet sodavand om dagen, og derfor anses aspartam ikke som farligt.