PFAS - evighedskemikalierne som findes overalt

Der findes cirka 15.000 forskellige PFAS-stoffer omkring os i produkter, vand og mad. Nogle kan være skadelige for miljøet og for os mennesker. Men hvor farlige er de egentlig, og kan man beskytte sig?

Et glas vand, der fyldes op mod en grøn baggrund. PFAS findes i drikkevandet og maden, vi spiser.

Hvad er PFAS?

PFAS er en fællesbetegnelse for en gruppe syntetisk fremstillede kemikalier. Stofferne er meget svære at nedbryde, hvilket betyder, at når de spredes i naturen, er de næsten umulige at slippe af med. Der findes over 15.000 forskellige PFAS-stoffer (1), og på trods af at mange mistænkes for at være skadelige, er alle endnu ikke undersøgt. Det, stofferne har til fælles, er, at de kan ophobes i dyr og mennesker og føre til negative sundhedseffekter. Det er vigtigt at minimere sin eksponering for PFAS (2). Så hvordan gør man det?

Hvor findes PFAS?

PFAS begyndte at blive fremstillet i midten af 1900-tallet og har mange egenskaber, der er nyttige for kemiske og tekniske produkter. Det bruges ofte som imprægnering af tekstiler eller papemballager, da det er fedt-, smuds- og vandafvisende. Det findes også i nogle rengøringsmidler, maling og kosmetik. En stor del af det PFAS, der findes i vores søer og vandløb, kommer fra brandskum, der bruges til at slukke væskebrande og efter brug er lækket ud i vores grundvand.

PFAS findes blandt andet i:

- paraplyer

- tasker

- telte

- popcornposer

- pizzakartoner og andre kartoner

- makeup

- solcreme

- hudcreme

- rengøringsmidler

- bilplejeprodukter

- maling

- stegepander

- skivoks

I dag har PFAS spredt sig i naturen og findes overalt: i drikkevand, regnvand, søer, mad og endda i vores kroppe. Man har også fundet PFAS i isbjørne i Arktis, hvilket tyder på, at det også spredes til steder, hvor det ikke anvendes.

PFAS i drikkevand

Alle mennesker får PFAS i sig fra drikkevand. Ifølge Kemikalieinspektionen kan så mange som 20 millioner mennesker i Europa dagligt indtage drikkevand, der ligger over de nye grænseværdier, der er ved at blive fastlagt i EU (3).

I øjeblikket er der retningslinjer for, hvor meget PFAS drikkevand og mad må indeholde, og man arbejder på at sænke grænseværdierne. I Sverige har vi udarbejdet en national grænseværdi for PFAS i drikkevand, der træder i kraft den 1. januar 2026. Grænseværdien er udformet ud fra, at vi skal kunne drikke vandet hele livet uden at risikere vores sundhed (4).

Tip! Læs mere om, hvorfor du skal rense dit drikkevand!

PFAS i mad

PFAS findes også i den mad, vi spiser, for eksempel i fisk, frugt og æg. Også her er der grænseværdier for, hvor meget fødevarer må indeholde – i 2023 blev der indført grænseværdier for fire forskellige PFAS-forbindelser i visse animalske produkter. I øjeblikket er grænseværdierne primært til for at sikre, at de fødevarer med det højeste indhold af PFAS ikke bliver solgt, men der vil blive fastlagt grænseværdier for flere kategorier fremover (5).

Hvorfor PFAS?

PFAS bruges på grund af sine eftertragtede tekniske egenskaber i mange forskellige typer varer og kemiske produkter. Mange PFAS er fedt-, smuds- og vandafvisende, mens andre har overfladeaktive egenskaber, der gør dem brugbare i for eksempel rengøringsmidler, maling, skivoks og kosmetik. PFAS er ofte effektive, og det kræver kun små mængder af stofferne, men alligevel spredes de fra det tidspunkt, produktet fremstilles, til det bliver brugt.

Skum på jorden. PFAS findes ofte i brandskum, og det er almindeligt, at det trænger ned i jorden og ud i grundvandet.

PFAS effekter på sundheden

PFAS forårsager ikke akutte sundhedsproblemer, men de kan ophobes i kroppen. Små mængder PFAS indtaget over lang tid kan derfor forårsage problemer, især hvis man som kvinde udsættes for det, inden man får børn. Børn menes at være ekstra følsomme over for PFAS, og desværre overføres PFAS til fosteret via moderkagen og senere via modermælken, når barnet ammer. Det første barn, der fødes, får højere niveauer fra moderen end efterfølgende børn. For høje niveauer af PFAS kan blandt andet påvirke fødselsvægten og forårsage et svækket antistofrespons efter vaccination (6).

På trods af at det endnu kun er et fåtal PFAS-stoffer, der er kortlagt, betragtes alle som helbredsfarlige. I studier på dyr har man set, at PFAS-stoffer kan have negative effekter på leveren, blodfedt, immunsystemet, skjoldbruskkirtelhormon, hjernens udvikling og formering. Reproduktionsorganer og hormonniveauer kan også påvirkes. Der er stadig brug for flere studier på mennesker for at fastslå resultaterne (7). Ved lejligheder, hvor mennesker har fået høje niveauer af PFAS gennem drikkevand, er der blevet registreret påvirkning af immunsystemet, påvirkning af lever og kolesterolniveauer og påvirkning af fødselsvægten hos børn. Det har betydning, hvor høje niveauer man udsættes for, og i hvor lang tid.

PFAS er en forkortelse for per- og polyfluorerede alkylstoffer. De kaldes også per- og polyfluorerede stoffer eller højfluorerede stoffer.

Problemerne med PFAS

PFAS består af tusindvis af stoffer, og der kommer hele tiden nye. Et problem er, at det ikke er muligt at forbyde hele gruppen af stoffer, men hvert stof skal undersøges og evalueres individuelt. Hvert stof skal også være bevist skadeligt for at blive forbudt, og det er et tidskrævende arbejde. Det gør, at vi udsættes for disse stoffer uden et klart billede af, hvilken skade det kan forårsage os på lang sigt.

Internationale vurderinger varierer også med hensyn til klassificering af de forskellige stoffer. EFSA, Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, hævder, at der ikke er tilstrækkelig dokumentation for at fastslå, at de forbudte stoffer PFOA og PFOS er kræftfremkaldende, mens WHO's kræftforskningsbureau IARC, International Agency for Research on Cancer, klassificerer PFOA som kræftfremkaldende og PFOS som muligt kræftfremkaldende.

Siden PFOA blev forbudt, er der mange virksomheder, der mærker deres produkter som PFOA-frie for at fremstå som et godt valg. I virkeligheden bliver stoffet ofte bare erstattet af et andet PFAS-stof.

Vidste du, at der er dem, der hævder, at 80 % af alle PFAS-stoffer kunne fjernes uden større påvirkning på samfundet?

Hvordan kan vi undgå PFAS?

Det er svært selv at gøre noget for at modvirke indtaget af PFAS, da det findes i både mad, vand og indendørsmiljøer. For dem, der ejer en privat brønd, er det vigtigt at kontrollere niveauet af PFAS i vandet. Det samme gælder ved fiskeri, da nogle fisk indeholder høje niveauer af PFAS. Nogle vandrensningsprodukter kan bruges derhjemme for at mindske forekomsten af PFAS i hanvandet. Gennem filtrering kan man fange meget små partikler i vandet, herunder nogle PFAS.