0 produkter
0 kr
Recommended Dietary Intake - RDI
RDI optræder ofte i forbindelse med mad og fødevarer, og angiver hvor meget vi har brug for af forskellige vitaminer, mineraler og visse andre næringsstoffer. Men hvad er det baseret på? Og hvad bruges det til? Det besvarer vi i denne artikel.
Hvad er RDI?
RDI står for Recommended Daily Intake, eller Anbefalet Dagligt Indtag, og angives for at vi skal vide, hvor meget vi har brug for af de forskellige næringsstoffer. RDI anvendes ofte som en basis ved mærkning af fødevarer, men er også meget vigtigt for kostplanlægning og rådgivning. For at gøre det lettere at forstå hvordan det hele hænger sammen, starter vi derfor med at forklare AR (gennemsnitsbehov), som RDI er baseret på.
Gennemsnitsbehov forkortes ofte som AR, hvilket står for Average Requirement. Det defineres som det indtag af et næringsstof, der er tilstrækkeligt til at opretholde god kropsfunktion, vækst og næringsbalance for en gennemsnitsperson i en bestemt befolkningsgruppe (gravide, ammende, køn og alder). I det gennemsnitlige behov tages der også højde for, hvor effektivt forskellige næringsstoffer optages fra kosten og i hvilken grad de anvendes af kroppen. Dette gennemsnitlige behov udgør så basen for RDI.
RDI for vitaminer og mineraler angives som mængde per dag, men det betyder selvfølgelig ikke, at du skal spise den samme mængde af dem hver dag. Det er mere tænkt som en rettesnor for, at du skal få alt det, du har brug for over en længere periode.
Vores nordiske RDI er desuden meget gennemtænkt, og har derfor også en ekstra sikkerhedsmargin, så man kan være helt sikker på at få tilstrækkeligt meget af alle vitaminer og mineraler, hvis man følger anbefalingerne.
Også de energigivende næringsstoffer (kulhydrater, fedtstoffer og proteiner) har et RDI. Dette angives i energiprocent (E%), som er et mål for, hvor stor en andel af energien i maden de forskellige energigivende næringsstoffer bidrager med. Dette er interessant for at vide, hvordan man bedst bør fordele indtaget af kulhydrater, fedt og proteiner.
Andre vigtige begreber
RDI er dog kun et af de begreber, man kan støde på, når man taler om anbefalinger og næringsindtag. Derfor vil vi her nedenfor kort opsummere nogle andre almindelige termer, som kan være gode at kende.
Tilstrækkeligt indtag (AI), er noget, der kan bruges, hvis der ikke er tilstrækkeligt videnskabeligt grundlag for at kunne fastsætte et RDI-værdi. Med andre ord er den videnskabelige basis for AI ofte ikke lige så solid som for RDI, og derfor bør anbefalinger, hvor AI anvendes, tages med et gran salt.
En øvre grænse for indtag (UL) er fastsat for visse næringsstoffer, som ved meget højt indtag over længere tid kan føre til bivirkninger som mavebesvær og i værste fald forgiftning. Eksempler på sådanne næringsstoffer er jern og jod, hvis UL er 60 mg/dag henholdsvis 600 mikrogram/dag.
Laveste indtag (LI) er en grænseværdi for indtag af vitaminer og mineraler. Hvis man har et indtag, der er lavere end LI over længere tid, løber man højere risiko for at få mangelsymptomer. Disse værdier er dog usikre, og indtag over LI kan ikke helt sikkert udelukke mineral- eller vitaminmangel.
Hvad er forskellen på RDI og DRI?
Det er let at forveksle RDI (Anbefalet Dagligt Indtag) med DRI (Dagligt Referenceindtag). Dette er dog to forskellige værdier, og der er forskelle mellem dem, som er gode at kende, når du køber dine kosttilskud. Mens RDI er vores svenskindførte anbefalinger fra Livsmedelsverket, så er DRI det referenceværdi for vitaminer og mineraler, der er fastsat af EU. Det er DRI, der ifølge lov skal være markeret på kosttilskud med vitaminer og mineraler. DRI er baseret på en sammenvejning af referenceværdier for voksne ifølge ekspertundersøgelser. Denne værdi opdateres dog ikke kontinuerligt og afspejler derfor ikke nødvendigvis nyere forskning omkring næringsstoffer og vores behov for dem.
Det er derfor vigtigt ikke at blande de svenske næringsanbefalinger sammen med det daglige referenceindtag (DRI), som står på kosttilskudsforpakninger. Vores svenske anbefalinger er en reference for, hvad en gennemsnitlig person har brug for af de forskellige næringsstoffer, samt hvilket indtag der er anbefalet i forskellige aldersgrupper.
Vi giver tips
Et tip til dig, der er nysgerrig på at lave din egen kostplanlægning, er at nogle af næringsstofferne kan gå tabt ved tilberedning. Derfor skal man selv være opmærksom på det, hvis man laver sine egne kostberegninger.
For dig, der er usikker på, om du får alle vitaminer og mineraler i tilstrækkelige mængder, er der mange gode multivitamintilskud at supplere kosten med.