Guide: Alt om græsfodret kød (grass fed)

Græsfodret kød, som ofte mærkes med "grass fed", er blevet et varmt emne blandt sundheds- og klimabevidste forbrugere. Det betragtes som et bæredygtigt alternativ, rigt på både næring og smag. Begreberne "grass fed" og "græssende" har en generel betydning, der henviser til, at dyret har græsset størstedelen af sin levetid, men hvad det indebærer i praksis kan variere meget mellem forskellige producenter. Læs videre og lær alt om grass fed!

Køer, der græsser på en stor, frodig græsningsmark, hvor der også vokser grantræer. Dyr opdrættet på græs og græsning, altså græsfodret, kan give en renere slutvare.

Græsbaseret kød anses ofte for at være et sundere og mere skånsomt alternativ for både dyr og natur sammenlignet med kornbaseret kød. Selvom græsfodret kød har været produceret i lang tid, er populariteten steget de seneste årtier - muligvis fordi forbrugerne er blevet mere bevidste om klima, dyrevelfærd og sundhed.

Hvad menes der med græsfodret og græssende?

Græsfodret kød, eller "grass-fed" på engelsk, betyder, at et dyr, oftest kvæg, får sin føde hovedsageligt eller udelukkende fra græs og andet græsningstøj i stedet for kraftfoder og korn. Fødevarer fra græsfodrede dyr betragtes ofte som et mere bæredygtigt og sundt alternativ, både for dyrene og forbrugerne, sammenlignet med kød fra dyr, der udelukkende fodres med kraftfoder og korn.

At termet "grass fed" primært bruges til kvæg, skyldes dels at disse dyr naturligt er tilpasset en kost baseret på græs og grovfoder som hø og ensilage, dels at forskellene mellem græsbaserede og korn- eller kraftfoderbaserede diæter kan være betydelige. Forskellene ses både i fodersammensætning, opdrætssystemer samt i kødets smag og næringssammensætning. For lam og får er termen mere usædvanlig, fordi de i praksis ofte allerede er græssende. For svin og kylling, som ikke er tilpasset til at leve af græs, bruges termen af naturlige grunde ikke.

Hvilket foder spiser dyr, der er græsfodret?

Græsfodret opdræt betyder oftest, at dyret fortrinsvis har fået en græsbaseret diæt, hvor grovfoder fra græs, hø, ensilage og forskellige urter indgår. I lande med et klima, hvor græsning ikke kan holdes frisk året rundt, som i Sverige, kan hø eller ensilage (konserveret græs) udfodres for at dække næringsbehovet om vinteren. I særligt begrænsede perioder kan også korn eller kraftfoder forekomme. Hos nogle producenter kan kraftfoder midlertidigt anvendes for hurtigt at øge dyrets tilvækst, noget der er mere almindeligt i storskala produktion end hos mindre, mere småskalige producenter.

Begrebet grass finished betyder i modsætning til grass fed, at dyret har afsluttet sin opfedning på en helt græsbaseret diæt, uden korn eller kraftfoder, frem til slagtning. Et kød mærket med grass fed kan altså være grass finished, og omvendt. Men vil du være helt sikker på dyrets diæt, er det bedste at kontrollere mærkninger og hele produktionskæden fra opdræt til slagtning. Forskellen påvirker især kødets smag, fedtindhold og næringsprofil. Kød, der er græsfodret, har ofte højere indhold af omega-3 og CLA og giver en mere distinkt smag af græsningstøj.

Næringsindhold i kød fra græsfodrede (grass fed) kvæg

Mange vælger græsfodret kød frem for korn- og kraftfoderopdrættet af helbredsmæssige grunde, da det ofte anses for at være rigt på næringsstoffer og have en god fedtsyreprofil, samtidig med at kødet er magrere. Det er især kendt for at være rigere på fedtsyrerne omega-3 og CLA og for stoffer med antioxidativ virkning, som vitaminerne E og A, hvilket også er bekræftet i visse studier (1,2). Hvor næringstæt et græsfodret kød er, kan derimod variere mellem producenter.

Omega-3-fedtsyrer er essentielle, hvilket betyder, at kroppen ikke selv kan producere dem, og de spiller en vigtig rolle for hjerte-kar-sundheden.

CLA er en type omega-6-fedtsyre, som i nogle studier er blevet koblet til antioxidative og antiinflammatoriske egenskaber, selvom der i dag kræves flere studier for fuldt ud at fastslå effekterne.

Antioxidanter bidrager til at beskytte kroppens celler mod såkaldt oxidativt stress og er vigtige at få indenbords for at fungere optimalt. Både vitamin E og A fungerer som antioxidanter i kroppen og bidrager også til at understøtte immunforsvaret.

Næring i græsfodret bone broth, bensmarv, talg og smør

Græsfodret ses generelt som et sundt valg, når det gælder kvæg, som er den mest almindelige base i fødevarer som bone broth, talg, marv og smør. Da dyrets diæt påvirker, hvilke vitaminer, mineraler og fedtsyrer der findes i hele dyret, afspejles det i næringsindholdet i fødevarer som disse. Men fordi forskellige næringsstoffer lagres i forskellige dele af dyret, kan næringstætheden mellem disse produkter variere. Bone broth, som består af afkog på dyreknogler, har for eksempel et naturligt indhold af mineraler, der frigives fra knoglerne under kogningen, mens talg naturligt er fedtrigt.

Vil du vide mere? Derfor vækker disse fødevarer interesse! Bone broth, talg og marv udfylder et "tomrum", der opstår i den moderne kost, hvor vi ofte spiser de finere udskæringer og går glip af værdifulde næringsstoffer fra resten af dyret. Fødevarerne er særligt populære i kødbaserede diæter som carnivore, ved faste- og detoxkure samt for at støtte indtaget af næringsstoffer som vitaminer, mineraler, visse omega-fedtsyrer og kollagen. Ud over disse fødevarer siges smør fra græsfodrede kvæg at kunne påvirke næringsindhold og smag positivt. Det kan sælges både som almindeligt smør eller som ghee (klarificeret smør).

Er græsfodret bedre for klimaet?

Fødevarestyrelsen mener, at kødproduktion fra kvæg og lam påvirker klimaet negativt, men at græssende dyr kan give et mere bæredygtigt alternativ, da de holder arealer åbne, som ellers ville gro til. Det kan også fremme biodiversitet, især når dyrene græsser på naturgræsningsarealer (3). Hvordan klimaet påvirkes af græsfodret kød - og af kødproduktion generelt - kan derimod variere mellem lande og producenter.

Vil du kigge nærmere på, hvordan et specifikt græsfodret kød påvirker klimaet? Så kan det være mere givende at se på oprindelseslandets lokale forudsætninger, eventuelle andre mærkninger og produktionskæden fra opdræt til slagtning.

Hvad indebærer græsfodret i praksis?

Begrebet græsfodret bruges oftest til at beskrive kød fra dyr, der hovedsageligt spiser græs. Men fordi standarder inden for dyrehold og kvalitetssikring kan variere mellem forskellige mærkningsordninger, lande og producenter, er definitionen ikke helt entydig. Derfor kan eksempelvis næringsindhold, klimapåvirkning og standarder for dyrevelfærd variere fra tilfælde til tilfælde.

Inden for certificerede mærkningsordninger for kvæg er det almindeligt, at dyret har fået græsning og grovfoder i størstedelen af sin levetid. Nogle gange kan et totalt forbud mod korn indgå, særligt i mere strikte certificeringssystemer. Ofte indgår også regler for foderanvendelse, såsom begrænsninger eller forbud mod GMO samt krav til, hvordan mineral- og vitamintilskud må anvendes, og hvordan foder skal håndteres.

Derimod er termer som "græsfodret", "grass fed" og "100% grass fed" ikke beskyttet af en fælles certificeringsstandard i Sverige og EU. De kan derfor forekomme uden tredjepartscertificering. Samtidig er begreberne omfattet af den lovgivning, der findes i Sverige og EU (4, 5), hvilket betyder, at de ikke må bruges på en vildledende måde og skal kunne begrundes af producenten.

Grass fed i Irland

Irland er velkendt for sin produktion af græsfodret kød, som anses for at holde en usædvanligt høj kvalitet. Det betragtes som særligt rigt på caroten og omega-3 og giver en dyb, karakteristisk smag. Deres naturlige græsmarker, højkvalitets opdrætsteknikker og fokus på dyrevelfærd og bæredygtighed er med til at give kødet et godt ry. Ofte har køerne adgang til at græsse på Irlands frodige og grønne marker størstedelen af året.

EU-betegnelsen "Irish Grass Fed Beef" kan ses som en anerkendelse af Irlands særlige position inden for græsfodret oksekød, eftersom ingen andre EU-lande har fået tildelt en tilsvarende betegnelse. Betegnelsen er geografisk beskyttet og kræver, at hele produktionskæden foregår i Irland eller Nordirland. Den sikrer også, at oksekødet kommer fra dyr, der tilbringer mindst 220 dage om året på græs og får mindst 90 procent af deres foder fra græs eller græsbaseret grovfoder (6). Dette betyder dog ikke automatisk, at alt kvæg fra Irland lever op til disse krav, eller at alle græsfodrede oksekødsprodukter har fået betegnelsen.

Irland er også unikt, hvad angår certificeringer, da landets nationale fødevare- og landbrugsmyndighed, Bord Bia, har en certificeret standard for irsk græsfodret oksekød. Bord Bia-certificeringen baseres på lignende kriterier som EU-betegnelsen "Irish Grass Fed Beef": Dyret skal blandt andet have fået 90 % af sin diæt fra græs eller græsbaseret grovfoder og have tilbragt mindst 220 dage om året på græs (7).

Tips til dig, der vil købe græsfodret kød

Ved du ikke, hvor du skal starte jagten på græsfodret kød? Vi har samlet tips, der kan hjælpe dig videre!

Trin 1: Find kødet. Du kan finde græsfodret kød i de fleste dagligvare butikker, både dansk og impoteret fra, for eksempel Irland. Du kan også finde græsfodret kød hos specialbutikker eller mindre producenter.
Trin 2: Kontroller mærkninger og betegnelser som "græsfodret". Undersøg produktet nøje - er det en certificeret mærkning? Så findes der ofte mere information om certificeringskravene online. Hvis producenten bruger ord som "grass fed" eller "græsfodret" uden officelle certifikationer, kan der mangle visse krav. I disse tilfælde kan det være en fordel at henvende dig til slagtere eller andet specialiseret personale for at høre mere om den specifikke producent. Køber du kød fra en netbutik? Så er der ofte en særlig faneblad med kontaktoplysninger direkte til butikken, som du kan kontakte for at få svar.
Trin 3: Kig efter eventuelle andre mærkninger. Græsfodret kød har ofte markeringer som Økologi (det grønne EU-blad, eller det danske røde Ø), da økologiske kvæg og kalve skal gå på græs fra d. 15. april til d. 1. november, hvilket er mere end de 51% som er standarden for græsfordret kvæg (8). Dog findes der forskellige standarder inde for græsfodret og nogle kvæg er på græs i længere tid end andre, men her er du nødt til at undersøge eller kontakte den individuelle producent.

Tips til dig, der vil læse mere:
Benbouillon: 5 grunde til at prøve sundhedstrenden
Talg og marv - forskelle og fordele
Hvordan fungerer carnivore-diæten?