Økologiske fødevarer
I denne artikel beskriver vi forskellene mellem økologisk og konventionel produktion og hvorfor det er fordelagtigt at vælge økologisk, når det er muligt.
At købe økologisk mad er bedre både for dig og miljøet.
Økologisk produktion
Hovedidéen med økologisk landbrug er at producere fødevarer med de mest muligt fornybare og lokale ressourcer. Derfor er det ikke tilladt at bruge kunstgødning eller kemiske pesticider i økologisk landbrug. Ukrudt og skadedyr bekæmpes i stedet med miljømæssigt bæredygtige metoder såsom konkurrencekraftige afgrøder og varieret sædskifte. Med andre ord bruges naturlige metoder til at holde skadedyr på afstand i økologisk produktion.
Formålet med økologisk produktion er at bruge naturens ressourcer på en langsigtet og miljømæssigt bæredygtig måde. Dyrs velfærd er også en meget vigtig sag, og viden om dyresundhed og dyrevelfærd er nødvendig i økologisk dyrehold.
Økologisk produktion i Danmark er vigtig for at opfylde de danske miljømål. At kemiske pesticider og handelsgødning ikke anvendes i økologisk produktion bidrager til at opfylde miljømålene om et giftfrit miljø og godt grundvand. Dyrkningsmetoderne bidrager til et rigt dyrkningslandskab med høj biologisk mangfoldighed samt rig fauna og flora. Fraværet af handelsgødning bidrager til at mindske klimaforandringer og reducerer også overgødning.
Økologiske fødevarer er ofte dyrere end konventionelle. Dette skyldes, at udbyttet og dyrenes produktivitet er lavere i økologisk produktion end i konventionel. At drive økologisk produktion kræver mere viden og tager længere tid end konventionel produktion. For eksempel håndrenses økologiske grøntsager ofte, hvilket ikke er tilfældet med konventionelt dyrkede grøntsager. Længere nede i denne artikel beskriver vi mere detaljeret, hvad der adskiller økologisk og konventionel dyrkning og dyrehold.
Tre kendetegn ved økologisk produktion:
- Hvordan skadedyr og ukrudt håndteres
- Hvordan næring tilføres afgrøderne
- Dyrens rolle i produktionen
Økologisk dyrkning
Inden for økologisk dyrkning er det ikke tilladt at bruge kemiske pesticider eller handelsgødning. For at holde ukrudt og skadedyr væk, anvendes andre, miljøvenlige metoder. Den mest almindelige metode er brugen af varieret sædskifte, engdyrkning og kvælstoffikserende planter samt valget af konkurrencekraftige planter, der bedre modstår angreb.
Økologiske drikke
Dyrkningsmetoder
Varieret sædskifte indebærer at skifte afgrøder mellem sæsonerne. Dette gør ukrudtet mindre tilbøjeligt til at trives, og variation er en naturlig måde at holde ukrudtet væk. Forskellige planter har forskellige behov. Nogle kræver meget næring, andre mindre, og nogle har dybe rødder, der trækker næring langt nede fra jorden, mens andre fikserer kvælstof fra luften. Variation er godt for jordens frugtbarhed og hjælper med at holde ukrudt og insekter væk.
Eng kan beskrives som et engligende miljø, der også er et selvstændigt økosystem, hvor mange forskellige arter vokser og trives. Eng er ikke kun vigtigt dyrefoder, men fungerer også som kvælstoffikserende stof, som hjælper med at binde kvælstof i jorden. I konventionelt landbrug bruges kunstgødning til at tilføre kvælstof til afgrøder, men i økologisk dyrkning anvendes kvælstoffikserende planter i stedet.
For at planter kan vokse, har de brug for næring, og uden kvælstof bliver planterne små, skadelige og blege. Efter kulstof, vand og ilt er kvælstof det næringsstof, planter har mest brug for. Kvælstof er nødvendigt for, at planterne kan danne proteiner. På én hektar bruges der ca. 100 kg kvælstof for at sikre en god høst. Der er mange kilder til kvælstof, såsom organisk materiale i jorden, husdyrgødning, kvælstoffikserende planter eller handelsgødning, den kvælstofkilde, der anvendes i konventionel dyrkning.
I jordens atmosfære er der en meget høj kvælstofprocent, hele 78 % af luften, vi indånder, består af kvælstof. Planter kan dog ikke optage kvælstof direkte fra luften uden hjælp fra en særlig bakterie, rhizobiumbakterien, der findes i rødderne af visse planter. Ikke alle planter kan optage kvælstof på denne måde, men alle bælgplanter kan. Derfor bruges kvælstoffikserende bælgplanter ofte i økologisk dyrkning for at binde kvælstof i jorden. Når kvælstof frigives, dannes lattergas som biprodukt. Lattergas er en stærk drivhusgas, men dens dannelse er markant lavere ved dyrkning af bælgplanter end ved brug af handelsgødning. For meget kvælstof (især fra brugen af handelsgødning) kan føre til, at kvælstof lækker ud i søer og bidrager til overgødning, hvilket igen medfører øget global opvarmning. Derfor er handelsgødning forbudt i økologisk dyrkning, hvor der i stedet anvendes naturlige kvælstoffikserere som bælgplanter og eng.
Når det kommer til plantens næring, er det i økologisk produktion vigtigt at forvalte næringssituationen, så mest muligt kan føres tilbage til jorden. I økologisk dyrkning er handelsgødning ikke tilladt. I stedet bruges der i første række husdyrgødning fra egen gård. Der anvendes også kvælstoffikserende planter og varieret sædskifte, der maksimerer plantens næringsbalance uden at påvirke miljøet som den konventionelle dyrkning gør.
Økologiske fødevarer dyrkes med hensyn til miljø og biologisk mangfoldighed.
Økologisk bekæmpelse
Der er mange grunde til, at kemiske pesticider ikke anvendes i økologisk dyrkning. Kemiske pesticider er beregnet til bekæmpelse af uønskede skadedyr, men desværre mangler de selektivitet, hvilket betyder, at også gavnlige insekter dræbes ved brug af disse midler. De giftige stoffer er også skadelige for mennesker at håndtere, hvilket er endnu en grund til, at de ikke er tilladt. Desuden findes rester af pesticider i drikkevand og mad, samtidig med at den biologiske mangfoldighed af dyr og planter mindskes. En vigtig årsag er også, at det er fuldt ud muligt at dyrke mad uden brug af skadelige pesticider. Måske den mest kritiske årsag til, at pesticider er forbudt i økologisk produktion, er, at vi ikke ved nok om, hvordan mennesker, dyr og natur påvirkes af pesticiderne på lang sigt.
Når et stof testes og godkendes til brug i landbrug, testes stoffets effekter enkeltvis. Ofte kombineres dog forskellige stoffer i samme plante, og hvad der sker, når disse kombineres, kendes ikke. Man ved heller ikke, hvordan flere stoffer interagerer i kroppen eller hvad der sker med deres nedbrydningsprodukter eller når disse interagerer. Kombinationsvirkningerne af stoffer og deres (ukendte) effekter kaldes ofte cocktaileffekten, og det faktum, at vi ikke ved, hvad effekten af denne cocktail er, er ofte en af de største grunde til, at man anbefales at vælge økologiske produkter.
Der er visse fødevarer, der er mere sprøjtede end andre. Hvis man ikke har økonomien til eller af andre grunde har svært ved at finde økologiske produkter, kan det være en god idé at erstatte de mest sprøjtede fødevarer som et første skridt i den rigtige retning. De mest sprøjtede fødevarer omfatter:
- Bananer
- Kaffe
- Kartofler
- Druer
- Æbler
Derudover er mejeriprodukter højt på listen. Økologiske mejeriprodukter koster kun nogle få kroner mere end konventionelle, og det medfører derfor ikke en betydelig meromkostning at erstatte disse med økologiske alternativer.
Økologisk dyrehold
Dyrene er en meget vigtig del af økologisk landbrug, og som det blev nævnt ovenfor, udgør de en betydelig del af produktionen. Når det kommer til økologisk dyrehold, spiller økologisk dyrkning en vigtig rolle, så man kan sige, at økologisk dyrkning og økologisk dyrehold går hånd i hånd. Inden for økologisk dyrehold skal jorden, dyrene græsser på, foderet dyrene spiser, selve dyreholdet og slagtningen, være godkendt baseret på økologiske retningslinjer. I økologisk dyrehold skal dyrene holdes på en måde, der gør det muligt for gården at drives så miljøvenligt som muligt. Nogle gange kan dette være vanskeligt, fordi det, der er bedst for dyrene, ikke nødvendigvis altid er bedst for miljøet. Det kan være svært for landmanden at vide, hvad der er det rigtige at gøre i denne situation, men i økologisk produktion kan man være sikker på, at gården drives så miljøvenligt og økologisk korrekt som muligt.
Økologiske snacks
Produktion af økologisk kød - sådan fungerer det
For kvæg gælder det, at dyrene skal spise foder, de er skabt til at kunne fordøje. Nyfødte kalve får lov til at die i de første uger efter fødslen og de har også adgang til græs og andre grove foder, der også er kvægets hovedfoderkilder. Alt foder skal være økologisk, og så vidt muligt kommer foderet fra egen gård.
På en økologisk gård opfostres kalvene på rigtig mælk, mens de på en konventionel gård opfostres på mælkeerstatning. Da køer er flokdyr, opfostres kalvene i grupper i økologisk produktion. På konventionelle gårde er det almindeligt, at kalvene holdes i separate båse og ikke får lov til at være sammen med hinanden.
Om sommeren går køerne udendørs på græs, og det er almindeligt, at de får lov til at gå udendørs selv om vinteren. Hvis køerne er ude om vinteren, skal de dog have adgang til læ eller en såkaldt liggehal, hvor de kan søge beskyttelse mod vejret og vinden. Også kvæg opdrættet til slagtning får lov til at græsse udendørs. Konventionelle tyre opdrættes ofte indendørs med foder, der fremmer hurtig vækst. Ved økologisk dyrehold skal dyrene leve hele deres liv på samme gård, og det er derfor relativt sjældent, at dyr bliver indkøbt.
Økologiske dyr slagtes oftest på de samme slagterier som konventionelle dyr. Er man opmærksom på dyrenes velfærd før og under slagtning, bør man vælge økologisk kød, der også er KRAV-mærket. KRAV stiller nemlig meget strengere krav til, hvordan dyrene håndteres i forbindelse med slagtning. Transporten og håndteringen af dyrene skal ske på en måde, der markant reducerer stressen for dyrene. Desuden skal dyrene behandles roligt og skånsomt, og de må ikke kunne se andre dyr blive aflivet. KRAV-dyrene holdes i deres kendte grupper under hele transporten samt på slagteriet. Dette for at undgå at stresse dyrene.
For grisene gælder stort set de samme regler som for køer, men grise har et anderledes adfærdsmønster, der kræver andre typer rum end køer. Økologiske grise lever i flokke, hvor de kan etablere territorier og være aktive og nysgerrige, hvilket ligger i grisens natur. Grise mangler svedkirtler, og for at køle sig af på varme sommerdage bader de i mudder, der også beskytter mod solens strålene og mod insekter.
Grise nyder variation i deres kost, og at kombinere frit græsning udendørs med kornfoder er det bedste for en gris. Ligesom for køer skal grisene udelukkende spise økologisk dyrket foder, hvor en stor andel kommer fra egen gård. De økologiske grises frie adfærd og naturlige kost gør, at de vokser langsommere end konventionelle grise, der fodres med koncentreret foder, som fremmer hurtigere vækst.
Økologiske grise, der også er KRAV-godkendte, har mulighed for at være ude året rundt, og mange har mulighed for at græsse frit, hvilket kræver store områder, hvor grisene kan rode i jorden. Om vinteren har grisene adgang til hytter, tag og andre faciliteter, hvor de kan søge beskyttelse mod kulden. De har også adgang til store mængder halm, så de kan grave sig ned og holde sig varmere.
Indendørs har grisene også store pladser til deres rådighed, ofte op til tre gange større end konventionelt holdet grise. Soen har mulighed for at føde sine pattegrise i privatsfære, og efter nogle uger får flere søer lov til at gå sammen med deres pattegrise. Under slagtning gælder der, præcis som for køer, meget strenge regler, og grisene skal holdes rolige og må ikke stresses.
Økologiske fødevarer
Sammenfatning af økologiske fødevarer
- Indeholder ikke kemiske pesticider
- Man behøver ikke bekymre sig om cocktaileffekten
- Bedre for miljøet
- Bedre dyrevelfærd
- Påvirkes mere af skadedyr og vejrforholdene, da pesticider og kunstgødning ikke er tilladt, hvilket er en årsag til, at økologiske fødevarer ofte er dyrere end konventionelle
- Lavere udledning af drivhusgasser
- Økologisk landbrug binder mere kulstof i jorden, hvilket hjælper med at reducere mængden af CO2 i jordens atmosfære
- Bidrager ikke til udslip af pesticider eller giftstoffer i jord og vandløb
- Fremmer biologisk mangfoldighed