Mine sider
Mine sider
Inspirerende læsning | Kost & kosttilskud | Træning | Hjem & rengøring | Naturlige olier | Opskrifter | Sundhed | Skønhed | Ambassadører

Få alt at vide om aminosyrer

De små bestanddele har en overraskende stor betydning for livskvalitet og generel sundhed. Aminosyrer kaldes ofte proteinets byggesten, fordi de opbygger proteiner i kroppen. Men hvordan fungerer aminosyrer egentlig, og hvilke skal vi have gennem kosten? Lær alt om aminosyrer!

Kvinde sidder foran en computer og spiser en sandwich.Aminosyrer findes i kosten, og de essentielle er særligt vigtige at få nok af.

Hvad er aminosyrer, og hvordan fungerer de?

Aminosyrer er små byggesten, hvis hovedopgave er at danne protein i kroppen, hvilket de gør ved at koble sig sammen i kæder. For eksempel har én kæde af aminosyrer skabt dine negle, og en anden din hud. Man kan sige, at en stor del af kroppen består af proteiner, som er dannet af kombinationer af aminosyrer. Proteiner er vigtige for hele kroppens funktion og medvirker til at opbygge celler samt danne enzymer og hormoner. Desuden består vigtige dele af immunforsvaret af proteiner.

Også dyr og planter er opbygget af proteiner - altså aminosyrer - og indgår dermed i den mad, vi spiser. I dit seneste måltid indgik sandsynligvis flere forskellige typer aminosyrer, fra planteriget, dyreriget eller begge dele. Hver for sig eller sammen kan de aminosyrer, du får gennem kosten, danne protein i kroppen.

Uanset om du spiser protein eller frie aminosyrer, optages de som aminosyrer i mave-tarmkanalen: proteinet nedbrydes til aminosyrer, mens frie aminosyrer allerede er nedbrudt og derfor kan optages direkte. De kan også nedbrydes til såkaldte peptider, eller korte kæder af aminosyrer. Disse optages dernæst i blodet og danner en såkaldt aminosyre-pulje, hvorfra de kan bruges til at bygge nye proteiner, omdannes til signalstoffer eller anvendes som energi ved behov. Læs mere om protein i vores guide.

Essentielle og ikke-essentielle aminosyrer

Nogle aminosyrer er essentielle, hvilket betyder, at kroppen ikke selv kan fremstille dem. Dem skal vi derfor have gennem kosten. Ikke-essentielle aminosyrer kan kroppen producere selv og er derfor i mindre grad afhængige af indtaget. Både essentielle og ikke-essentielle aminosyrer behøves for at opbygge proteiner, men de essentielle skal tilføres udefra, for at kroppen kan danne komplette, velfungerende proteiner. Der findes også aminosyrer, som under bestemte tilstande kan regnes som essentielle, for eksempel arginin, cystein og glutamin.

Fødevarer med essentielle aminosyrer

Animalske fødevarer som kød, fisk, kylling, æg og mejeriprodukter indeholder typisk alle essentielle aminosyrer i en afbalanceret kombination, hvilket giver en høj proteinkvalitet. Plantebaserede fødevarer kan også indeholde samtlige essentielle aminosyrer, men ofte i ujævne proportioner. For veganere og vegetarer er det derfor vigtigt at variere proteinkilderne, så kroppen får alle essentielle aminosyrer i tilstrækkelige mængder. Eksempler på gode plantebaserede proteinkilder er ærter, bønner og linser.

Alle aminosyrer

Essentielle aminosyrer:
Fenylalanin
Histidin
Isoleucin
Leucine
Lysin
Metionin
Threonin
Tryptofan
Valin

Ikke-essentielle aminosyrer:
Alanin
Asparagin
Asparaginsyre
Cystein
Glutamin
Glutaminsyre
Glycin
Prolin
Serin
Tyrosin
Arginin
Teanin

Kosttilskud med aminosyrer

Tilskud med aminosyrer kan være særligt relevant for dig, der har svært ved at få nok af de essentielle aminosyrer gennem kosten. Hvis du ved, at du får de fleste essentielle aminosyrer, men mangler en eller to, kan et tilskud med den specifikke aminosyre være en nem måde at sikre en komplet aminosyreprofil. Det kan også være interessant for personer med et højt energibehov, da aminosyrer kan bidrage som byggesten til protein, som energikilder eller som signalstoffer i kroppen.

Tilskud med enkelte aminosyrer kan nogle gange betegnes med et "L" foran aminosyrens navn, hvilket viser, at aminosyren er i fri form. Der findes også tilskud, hvor flere aminosyrer indgår, som fx BCAA og EAA. Du får også aminosyrer via proteintilskud, fx proteinpulver, eftersom proteinet nedbrydes til aminosyrer i kroppen. Det samme gælder for tilskud med animalsk kollagen, da kollagen er opbygget af en kombination af aminosyrer.

Tilskud med frie aminosyrer

  • Tilskud med lysin, eller L-lysin, er særligt værdsat blandt dem, der vil støtte hud, hår og negle. Lysin er en essentiel aminosyre, der spiller en vigtig rolle i kroppens produktion af kollagen, som igen opbygger hud, hår, negle samt brusk og led. Derfor er kosttilskud med lysin, eller L-lysin, populære blandt dem, der vil styrke disse væv.
  • Tilskud med arginin er særligt populært både blandt muskelbyggere og blandt mænd, der vil støtte seksuel lyst. Aminosyren arginin har nemlig evnen til at danne nitrogenoxid i kroppen, hvilket igen kan bidrage til at øge blodgennemstrømningen til musklerne.

  • L-leucin består af aminosyren leucin, som er nødvendig for, at proteinsyntesen (den muskelopbyggende proces) kan starte. Når niveauet af leucin i blodet er højt, signalerer det, at kroppen har tilstrækkeligt med aminosyrer til at igangsætte muskelopbygningen. Derfor er L-leucin værdsat blandt dem, der vil bygge muskler. Da leucin ikke kan omdannes til kulhydrater i kroppen, er det desuden populært blandt dem, der følger lavkulhydratdiæter som keto og LCHF. Lær mere om L-leucin.
  • L-theanin, eller tilskud med aminosyren theanin, indgår ofte i kombinationstilskud for at fremme ro og afslapning. L-theanin er blevet undersøgt for sin potentielle effekt på søvn og stress og kombineres nogle gange med tilskud med GABA.

  • Tilskud med tyrosin består af aminosyren tyrosin, som er en ikke-essentiel aminosyre. Kroppen kan selv danne den, men kun i små mængder, og da ud fra aminosyren fenylalanin. I kroppen spiller tyrosin en rolle i dannelsen af visse hormoner, blandt andet skjoldbruskkirtelhormoner, som er vigtige for kroppens stofskifte.

Tip! I Healthwell L-Theanin + GABA indgår en fordelagtig kombination af L-theanin og GABA, perfekt at tage før sengetid.


Tilskud med aminosyrer

 
Lysin 1000
 
Arginin 1000
 
Core Leucine
 
L-theanin 400
 
L-Theanin + GABA
 
Tyrosin 1000
 
L-metionin 500
 
Jod+Tyrosin
 
L-Glutamin 1000
 
Glutaminpulver
 
Glycin 500
 
Phenylalanin 500
 
DLPA Fenylalanin

Var denne artikel en hjælp?   Ja   Nej