Mine sider
Mine sider
Inspirerende læsning | Kost & kosttilskud | Træning | Hjem & rengøring | Naturlige olier | Opskrifter | Sundhed | Skønhed | Ambassadører

Lær alt om vitamin B6

Vidste du, at vitamin B6, også kaldet pyridoxin, bidrager til flere af kroppens vigtigste funktioner? Det beskrives som et af de mest alsidige B-vitaminer og spiller en central rolle i alt fra nervesystem og immunforsvar til psykologisk funktion og hormonregulering. Lær alt om dette vigtige vitamin!

Kvinde nyder solstråler, der strømmer ind gennem vinduet.Vitamin B6 er vigtigt for os af flere grunde.

Hvad er vitamin B6?

Vitamin B6 hører til familien af B-vitaminer - en gruppe vitaminer, der alle er essentielle, altså livsnødvendige. Ligesom de øvrige B-vitaminer er det et vandopløseligt vitamin. Kroppen kan hverken producere eller lagre vitaminet, hvilket betyder, at vi skal have det regelmæssigt gennem kosten eller som kosttilskud. Vitamin B6 påvirker flere af kroppens funktioner og bidrager til at opretholde vores generelle helbred både fysisk og mentalt.

Hvad er B6-vitamin godt for?

Vitamin B6 bidrager til at opretholde flere af kroppens funktioner, som du faktisk har gavn af og bruger dagligt. Blandt andet spiller det en vigtig rolle i at opretholde et normalt nervesystem. Nervesystemet gør, at vi kan tænke, huske og blive bevidste om, hvad vi ser, hører og føler. Sammen med andre næringsstoffer bidrager vitamin B6 også til immunforsvarets normale funktion.

For at din krop kan have en velfungerende proteinomsætning - altså kunne nedbryde og opbygge proteiner - har du brug for vitamin B6. En velfungerende proteinomsætning gør, at proteinets byggesten (aminosyrer) kan gøre nytte der, hvor de behøves, f.eks. ved at danne muskler og hormoner. Som de fleste B-vitaminer bidrager det desuden til et normalt energi-stofskifte, så den næring, du får, kan bruges som energi.

Vitamin B6 bidrager også til en normal psykologisk funktion, som er vigtig af flere grunde - den påvirker vores kognitive, emotionelle og sociale funktioner. Derudover medvirker B6 i reguleringen af hormoner og hjælper med at opretholde balancen mellem dem, og det er videnskabeligt påvist, at det kan mindske træthed og udmattelse.

Lækker anretning af yoghurt med granola og friske bær samt en glasflaske med mælk.Giv kroppen energi og vitamin B6 med yoghurt, granola og friske bær.

Fødevarer rige på vitamin B6

De rigeste kilder til vitamin B6 findes i animalske fødevarer som kød, fjerkræ, æg, pølser og forskellige mejeriprodukter. Det findes også i plantebaserede alternativer som kartofler, korn, brød og bær. Også fuldkornsprodukter, bælgfrugter, grønne bladgrøntsager, nødder, frø og frugt kan bidrage til dit indtag af vitaminet.  

Vidste du, at dem, der ikke spiser mejeriprodukter, anbefales at finde andre kilder for at få tilstrækkeligt med vitamin B6?

Mangelsymptomer på vitamin B6

Et for lavt indtag af vitamin B6 kan vise sig gennem forringet hudkvalitet som skæl, akne og eksem eller hudforandringer omkring mund, næse og øjne. Andre symptomer er kramper og anæmi, altså blodmangel. Da vitamin B6 dog findes i meget af den mad, vi spiser, er det sjældent at lide mangel, og de fleste når op på dagsanbefalingen, som ligger omkring 1,5 mg.

Kan vitamin B6 støtte velbefindendet og mindske PMS-symptomer?

Den aktive form af vitamin B6 hjælper kroppen med at udnytte de aminosyrer, vi får gennem maden. Aminosyrer fungerer som forstadier eller byggesten til flere af kroppens neurotransmittere, såsom serotonin, dopamin, noradrenalin og GABA. Disse er igen forbundet med velbefindende, afslapning og regulering af humøret. Desuden bidrager vitamin B6 til reguleringen af hormoner, som har betydning for vores overordnede velbefindende.

Serotonin kaldes ofte vores "lykkehormon" (selv om det rent videnskabeligt ikke er et hormon, men en neurotransmitter), og lave niveauer af stoffet forbindes ofte med uro og nedstemthed.

Vitamin B6 indgår ofte i tilskud, der har til formål at lindre gener som PMS. Hvorfor nogle kvinder får PMS er ikke fuldt klarlagt, men der peges ofte på nedsatte serotoninniveauer, som vitamin B6 i sidste ende kan hjælpe med at understøtte. Der findes desuden flere studier, der har undersøgt sammenhængen mellem vitamin B6 og PMS med interessante resultater. I et studie så man, at et kosttilskud med vitamin B6 potentielt kan hjælpe med at lindre psykiske gener, der kan opstå ved PMS. (1) Lær mere om, hvordan du kan lindre PMS-gener.

Tip! Lær om andre B-vitaminer i disse artikler:

Tilskud med vitamin B6

 
Vitamin B6 100
 
Methyleret B6 25
 
Metyl B6, B12, Folat
 
Methyl B50-Kompleks
 
Vitamin B-Kompleks 50
 
Vitamin B6 25
 
Core Vitamins
 
Mivitotal Plus

Referencer

1. M. Kashanian, R. Mazinani og S.H. Jalalmanesh. 2020. Pyridoxine (B6) for the treatment of premenstrual syndrome (PMS) (Hentet 2025-09-04)

Var denne artikel en hjælp?   Ja   Nej