Utæt tarm - hvad er det, og hvad kan du selv gøre?

Utæt tarm er en tilstand, hvor tarmen tillader næringsstoffer og toksiner at passere ind i blodstrømmen. Dette kan påvirke kroppen negativt og blandt andet føre til øget inflammation. Lær mere om utætte tarme her!

Kvinde ligger på ryggen i træningstøj med hænderne over hovedet. Næringsstofmangel, hjerneuklarhed og maveproblemer kan være tegn på utætte tarme.

Hvad er utæt tarm?

Utæt tarm, leaky gut, eller intestinal permeabilitet, som det kaldes i forskningen, er en tilstand, hvor tarmen bliver ekstra gennemtrængelig. Det betyder, at der opstår mikroskopiske huller i tarmslimhinden, hvor næringsstoffer og toksiner kan lække ud fra tarmen ind i blodkredsløbet og lymfesystemet. Dette kan føre til øget inflammation i kroppen og andre autoimmune reaktioner, hvilket kan vise sig som maveproblemer, nedsat immunforsvar, næringsstofmangler og træthed.

Intestinal permeabilitet opdages ofte hos personer, der lider af autoimmun sygdom. Forbindelsen er dog ikke signifikant, hvilket betyder, at det ikke kan afgøres, om det er en direkte årsag eller har en direkte indflydelse på sygdommen (1).

Tegn på utæt tarm

Utæt tarm kan give mange forskellige symptomer, der kan være svære at forbinde med netop denne tilstand. Men hvis du genkender nogen af disse, kan det være værd at undersøge, om det kunne være udtryk for utæt tarm:

Maveproblemer
Gentagne næringsstofmangel
Dårligt immunforsvar
Hovedpine, hjerneuklarhed
Træthed
Hudrødme eller eksem
Stærk sukkertrang
Ledsmerter og kronisk inflammation
Depression og angst
Autoimmune sygdomme, som eksempelvis hypothyroidisme og psoriasis (2)

Hvordan fungerer næringsoptaget i tarmen?

Det er i tyndtarmen, at en stor del af næringsstofferne optages. Tyndtarmens væg består af tre lag: slimhinde, bindevæv og glat muskulatur, der sørger for, at indholdet i tarmen kan bevæge sig fremad. Tarmen optager næring gennem tarmslimhinden, og dette sker gennem såkaldte tight junctions (TJ). Disse består af forskellige proteiner, der binder tarmcellerne sammen.

Enkelt sagt fungerer de som sluser, der har til formål at tillade næringsstoffer at passere igennem og samtidig holde uønskede stoffer ude (3). I den vestlige kost, vi spiser i dag, er der mange stoffer, der er fremmede for kroppen. Vi kan for eksempel have svært ved at nedbryde gluten, hvilket kan bidrage til øget produktion af zonulin, et protein, der dannes af tarmcellerne ved kontakt med gluten eller skadelige bakterier. Zonulin bidrager til, at sluserne i tarmslimhinden åbnes og øger tarmens gennemtrængelighed (4). Sukker kan også ophobe sig i tarmen og forårsage inflammation. Alkohol, tilsætningsstoffer og medicin kan have samme effekt på kroppen og forstyrre vores tarmflora. Dette fører til konstant belastning af tarmslimhinden, hvilket til sidst kan føre til mikroskopiske huller i tarmen. Gennem disse huller kan både næringsstoffer og toksiner lække ud, og når mikroorganismer lækker ud i tarmen, kan det føre til, at immunsystemets celler bliver aktive og angriber med antistoffer og T-celler. Hvis dette fortsætter over længere tid, kan inflammationen sprede sig til resten af kroppen, hvilket kan føre til blandt andet træthed, hjerneuklarhed eller autoimmune sygdomme (5).

Vigtigt! Søg lægehjælp, hvis du har det dårligt.

Hvordan kan man hele tarmen?

Tarmen bliver konstant udsat for stoffer, som kan være svære at nedbryde i store mængder, og en måde at lette belastningen på tarmen er at udelukke visse stoffer fra kosten.

Undgå forarbejdede fødevarer, der indeholder tilsætningsstoffer.
Undgå alkohol.
Gluten og korn kan påvirke tarmen negativt.
Skær ned på sukker.
Antibiotika kan påvirke tarmfloraen negativt. At tage en kur med probiotika efter brug af antibiotika kan hjælpe med at støtte tarmfloraen.
Undersøg eventuelle fødevareallergier og følsomheder.
Understøt fordøjelsen med probiotika og fordøjelsesenzymer.
Opbyg tarmen med gode bakterier og fibre. Frugt, grøntsager og bær indeholder kostfibre, der er sunde for tarmen.

Utæt tarm og antiinflammatorisk kost

En antiinflammatorisk kost fokuserer på at udelukke unaturlige stoffer og mulige allergener fra kosten for at give tarmen en chance for at hele. Der findes forskellige niveauer af autoimmun kost, hvor man spiser efter forskellige protokoller. En paleokost er en lettere version af antiinflammatorisk kost, mens AIP er en mere striks variant, hvor man udelukker en række stoffer for derefter langsomt at genindføre dem en efter en. På den måde kan man se, hvilke stoffer kroppen reagerer negativt på. Der er flere studier, hvor man har undersøgt sammenhængen mellem madintolerance og tarmpermeabilitet (6). Cellerne i tarmslimhinden fornyes konstant og er helt udskiftet hver tredje eller fjerde dag, så det er vigtigt at opdage, hvilke stoffer der forstyrrer tarmfloraen og fortsætte med at undgå disse.

Tip! Læs mere om antiinflammatorisk kost, palæokost og AIP!

Kosttilskud ved utætte tarme

Udover at udelukke visse stoffer fra kosten, kan tarmfloraen understøttes med tilskud, næring og gode bakterier.

Probiotika – Gode bakterier gør godt i tarmen. Der findes forskellige typer probiotika, eller mælkesyrebakterier, med milliarder af forskellige bakteriestammer for at hjælpe med at støtte tarmens sundhed (7).

Prebiotika – De gode bakterier i tarmen har godt af fibre og stivelse. Prebiotika består netop af dette og fungerer som mad for de gode bakterier i tarmen. Prebiotika kan tages som ekstra tilskud ud over en varieret kost.

Tip! Lær mere om, hvorfor mælkesyrebakterier er gode for dig!

Kollagen – Kollagen er et protein, der findes i hele kroppen. Det er ikke kun en vigtig bestanddel i knogler, sener og brusk, men også i cellerne i tarmslimhinden, blodkar og muskler. Kollagen er opbyggende og mindskes med alderen. Her kan du læse alt, du behøver at vide om kollagen.

Bone broth – Bone broth indeholder kollagen, aminosyrer og vigtige mineraler. Det er en god kilde til ekstra næring og vigtige stoffer, som kroppen har brug for.

Kokosolie og MCT-olie – Både kokosolie og MCT-olie fremmer tarmens gode bakterier.

Fordøjelsesenzymer – Hjælper med at fordøje og nedbryde den mad, vi spiser, og kan øge næringsoptaget. Fordøjelsesenzymer kan også fremme kroppens egne enzymer.

Vil du lære mere om, hvad der påvirker vores tarmhelse? Her er mere at læse: