Mine sider
Mine sider
Inspirerende læsning | Træning | Opskrifter | DIY Skønhed & Rengøring | Ambassadører

5 typer af ferievenlig træning

Har du svært ved at holde dig i gang om sommeren? Så er denne artikel noget for dig! Vi har samlet vores bedste træningssessioner, som du kan lave på stranden, på udlandsrejsen eller hjemme i stuen.

At bevæge sig regelmæssigt er godt for både krop og sind. Men det kan være en udfordring at komme i gang med træningen om sommeren, når hverdagen ser anderledes ud. Vi ønsker, at du skal have mulighed for at have det godt året rundt, og vi vil hjælpe dig med at tilpasse sommertræningen til dine forudsætninger. Derfor giver vi tips til de bedste typer af træning, der kan gøres hvor som helst og når som helst, uanset om du er hjemme i stuen eller ude på stranden.

1. Træn hele kroppen udendørs 

Kvinde der træner ryggen.Benyt lejligheden til at få frisk luft, når du bruger den nærmeste udendørs træningsplads.

Når solen skinner, er der en ekstra god grund til at træne udenfor. Er du i nærheden af et udendørs fitness eller -træningsplads, er sommeren det perfekte tidspunkt til at kombinere frisk luft med styrketræning. Ofte er der forskellige træningsredskaber, og du kan træne med faste vægte samt din egen kropsvægt. I vores træningsprogram til udendørs træning finder du flere funktionelle øvelser til hele kroppen. Programmet passer både til nybegyndere og dem, der er vant til at træne. Tilpas det til dit niveau! 

Her finder du træningsprogrammet til udendørs fitness

2. Styrketræn med elastikker i solen

Kvinde der træner med elastik. Med elastikker kan du klare din styrketræning både udendørs og indendørs.

At træne med redskaber, der ikke fylder meget, er en god idé, hvis du er på farten eller vil træne hjemme. Elastikker er nemme at tage med og opbevare, samtidig med at de tilføjer modstand til dine styrkeøvelser. I vores helkropsprogram har du kun brug for en træningselastik og et sæt minibands. Så kan du træne hvor og når du vil. Programmet er helt uden hop og går igennem hele kroppen.

Her finder du træningsprogrammet med elastikker.

Udstyr til sommertræningen

 
Healthwell Yogamåtte
 
Elastiksæt
 
Healthwell Shaker
 
Rubber Band Light
 
Abilica Gym måtte
 
Rubber Band Hard
 
RubberBands ØKO

3. Træn styrke i stuen

Kvinde der laver planken. Du behøver ikke en masse redskaber for at kunne træne styrke, da du kommer langt med din egen kropsvægt.

Ved at bruge kropsvægten kan du udfordre kroppen, samtidig med at du slipper for at slæbe udstyr med dig. Med vores træningsprogram uden redskaber kan du let træne hjemme, på stranden eller i haven. Det er perfekt for dig, der ønsker en kort men effektiv træning - dette program kan gennemføres på 15-20 minutter! Desuden kan det tilpasses til lige dine behov.

Her finder du træningsprogrammet uden redskaber derhjemme.

4. Træn bevægelighed på græsplænen

Kvinde der dyrker yoga. Svenske Frida Wirsén hjælper dig med bevægelighedstræningen.

For optimal styrke- og konditionstræning er mobilitetstræning meget vigtig. Det er godt for bindevævet, da god bevægelighed giver glattere og mere effektive muskelkontraktioner. Desuden giver god smidighed fordele i hverdagen, samtidig med at det kan forebygge smerter. Med tre enkle yogaøvelser fra Frida Wirsén, kan du blødgøre kroppen samtidig med, at du får afslapning med i købet. Øvelserne kan desuden udføres både udenfor og indenfor!

Her finder du mobilitetsøvelser med Frida Wirsén.

5. Spadsér gennem ferien

Kvinder der spadserer. Ved at gå derhen, hvor du skal, får du mange sundhedsfordele med i købet.

Sommeren er en perfekt tid til energiske gåture. Hvorfor ikke gå og opdage en ny del af feriedestinationen eller byen, du bor i? Du slår to fluer med ét smæk - du kommer derhen, hvor du vil, og får gåturens sundhedsfordele med i købet. At gå i et raskt tempo er nemlig godt for konditionen, som desuden har en positiv påvirkning på vores hjerte- og karsundhed. Det hjælper blandt andet hjertets evne til at pumpe blod til kroppens muskler og organer. En rask spadsértur kan også hjælpe med at bekæmpe stress og give mere energi.

Læs mere om, hvordan gåture påvirker din sundhed positivt, og hvad du kan gøre for at tage dem til næste niveau i vores artikel, Derfor er gåture godt for helbredet.

Var denne artikel en hjælp?   Ja   Nej